Aktivering af misofoni – kaldt triggere

Nogle lyde er mere tilbøjelige end andre til at udløse en misofonisk reaktion. Forskere i Amsterdam identificerede følgende som de mest almindelige triggere til misofoni:

  • Spiselyde, der påvirker 81 procent af de studerede
  • Høje åndedræts- eller næselyde, der påvirker 64,3 procent
  • Fingre- eller håndlyde, der påvirker 59,5 procent

Omkring 11,9 procent af deltagerne havde en lignende vred og aggressiv reaktion ved synet af nogen, der gentog visse fysiske handlinger, såsom at ryste på knæene.

Interessant nok laver mennesker de fleste af de lyde og synsindtryk, der udløser misofoni. En hund, der slubrer sin mad i sig fra en skål eller lignende, udløser normalt ikke en misofoni reaktion. 13)

Misofoni – hvordan reagerer du?

Alle tilfælde af misofoni er unikke og individuelle. Antallet af stimuli (triggere) der aktiverer dig, intensiteten (graden) af påvirkning for hvert stimuli og for eksempel måden du reagerer på; vrede, irritation, angst eller andet.

Reaktionen – den neurologiske
Denne del af reaktionen minder om panik eller angst, hvor pulsen og åndedrættet øges, fordøjelsen bremses ved at omdirigere blodforsyning til de store muskelgrupper, og svedafsondring igangsættes.
Det er en klassisk “fight or flight” (kæmp-flygt-frys) respons, hvor kroppen gør klar til at løse problemet med den foranstående fare, der kan medføre ubehag eller raseri.

Reaktionen – den fysiske

  1. Panik
  2. Stop lyden
  3. Evt. skyldfølelse

Du har en intetanende god dag.
Lyden/synet du hader sker spontant.
Kroppen reagerer med akut panik(anfald).
Du skærmer ører eller øjnene.
Har det ingen effekt, flygter du eller råber stop til udøveren.
Har det ingen effekt, græder du eller slår fra dig.
Har du slået nogen, kan du føle skyld.

Som vist ovenfor kan der være flere faser inden der sker fysisk afreagering som at slå eller sparke, eller også er det den første reaktion der kommer som lyn fra en klar himmel imod den intetanende udøver (den der har misofoni, holder det ofte hemmeligt som et tabu, lige som andre med angst, depression og fobier kan gøre).

Klar til behandling af din reaktion på misofoni?

🙂

Studier om misofoni og tip til håndtering

Studier har identificeret følgende responser som symptomatisk for misophonia:

  • Irritation vender sig til vrede
  • Afsky vender sig til vrede
  • Bliver verbalt aggressiv over for den person, der laver støj
  • At blive fysisk aggressiv med genstande på grund af støj
  • Fysisk angreb imod den person, der laver støj
  • Foretager undvigende handling omkring mennesker, der laver triggerlyde

Ud over de følelsesmæssige reaktioner har undersøgelser fundet, at personer med misofoni ofte oplever en række fysiske reaktioner, herunder:

  • Øget tryk i hele kroppen, især brystet
  • Muskelstramhed
  • Stigning i blodtryk
  • Hurtigere hjerteslag
  • Stigning i kropstemperatur

Tip til at håndtere misofoni

  • Brug hovedtelefoner og musik til at drukne triggerlyde
  • Brug ørepropper for at begrænse indtrængen af støj
  • Vælg siddepladser i busser og i restauranter, der distancerer triggerlyde
  • Praktiser selvomsorg med hvile, afslapning og meditation for at reducere stress
  • Når det er muligt, skal du forlade situationer, hvor der er triggerlyde
  • Søg en støttende læge eller terapeut
  • Tal roligt og ærligt med venner og kære for at forklare din misofoni

Hjernevidenskaben omkring misofoni

En del af hjernen, spiller en rolle både i vrede og i at integrere udvendige input (såsom lyde) med input fra organer som hjertet og lungerne – og kaldes den forreste insulære cortex (AIC). Ved hjælp af fMRI-scanninger til måling af hjerneaktivitet fandt forskere, at AIC forårsagede meget mere aktivitet i andre dele af hjernen under triggerlyde for dem med misofoni end for kontrolgruppen. Specifikt blev de dele af hjernen, der var ansvarlige for langtidshukommelser, frygt og andre følelser, aktiveret. Dette giver mening, da mennesker med misofoni har stærke følelsesmæssige reaktioner på almindelige lyde. Endnu vigtigere er det, at det viser, at disse dele af hjernen er de, der er ansvarlige for oplevelsen af ​​misofoni.

Forskere brugte også MR-scanninger af hele hjernen til at kortlægge deltagernes hjerner og fandt, at personer med misofoni har større mængder myelinering. Myelin er et fedtstof, der omgiver nerveceller i hjernen og sørger for elektrisk isolering, som isoleringen på en ledning. Det vides ikke, om den ekstra myelin er en årsag eller en virkning af misofoni og dens påvirkning af andre hjerneområder.

Misofoni aktiveringsskala

Denne skala er oversat fra den engelske nonprofi organisation Misophonia UK

Niveau 0
Person med misofoni hører en kendt triggerlyd, men føler intet ubehag.

Niveau 1
Person med misofoni er opmærksom på tilstedeværelsen af en kendt triggerperson, men føler ingen eller minimal forventningsangst.

Niveau 2
Kendt trigger-lyd fremkalder minimalt psykisk ubehag, irritation eller ærgelse. Ingen symptomer på panik eller kamp eller flugt.

Niveau 3
Person med misofoni føler stigende niveauer af psykisk ubehag, men deltager ikke i fysisk respons. Lidende kan være hypervågen over for audiovisuel stimuli.

Niveau 4
Person med misofoni engagerer sig i en minimal fysisk reaktion – ikke-konfronterende mestringsadfærd, som at bede triggerpersonen om at stoppe med at lave støj, diskret dække det ene øre eller ved roligt at bevæge sig væk fra støjen. Ingen panik eller kamp eller flugtsymptomer udvises.

Niveau 5
Person med misofoni vedtager mere konfronterende mestringsmekanismer, såsom åbenlyst at dække deres ører, efterligne triggerperson, engagere sig i anden “abe efter” adfærd eller vise åbenlys irritation.

Niveau 6
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Symptomer på panik og en kamp eller flugt respons begynder at engagere sig.

Niveau 7
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Øget brug (højere, hyppigere) brug af konfronterende mestringsmekanismer. Der kan være uønsket seksuel ophidselse. Lidende kan forestille sig triggerlyden og de visuelle signaler igen og igen, nogle gange i uger, måneder eller endda år efter begivenheden.

Niveau 8
Person med misofoni oplever betydeligt psykisk ubehag. Nogen voldshandling.

Niveau 9
Panik / raseri reaktion i fuld gang. Bevidst beslutning om ikke at bruge vold på trigger person. Faktisk flugt fra nærheden af støj og / eller anvendelse af fysisk vold på en livløs genstand. Panik, vrede eller alvorlig irritation kan være manifesteret i den lidendes opførsel.

Niveau 10
Faktisk anvendelse af fysisk vold på en person eller et dyr (dvs. et husdyr). Vold kan påføres selvet (selvskadende).

Usikkerhed om måling af misofoni

Denne tekst er frit oversat fra det amerikanske tidsskrift Psychology Today.

Psykologer og forskere ved, at det ikke er en nem opgave at udvikle en skala for at diagnosticere en nyligt foreslået lidelse som misofoni!

Det er snarere en hård proces, der inkluderer omfattende validerings- og pålidelighedsundersøgelser. På det mest rudimentære niveau skal en diagnostisk test have gyldighed (dvs. den skal teste, hvad den påtænker at teste) og pålidelighed (dvs. den skal give ensartede og stabile resultater over tid).

Der er brug for en test for at diagnosticere, men man skal alligevel vide, hvad de diagnosticerer for at udvikle en test. Noget af et paradoks.

Tidligere har testudvikling og forskning flyttet sig gensidigt. Skalaer blev opdateret sammen med nye forskningsresultater og med nye konceptualiseringer af lidelser.

I internet alderen og i tilfælde af nyligt kaldte lidelser bevæger vognen sig dog absolut før hesten.

Misofoni er blevet offer for dette fænomen, og misofoni skalaer af alle slags kan findes med et tryk på et par knapper. Forsøg, der er udtænkt af misofoni lidende, advokater, forskere og klinikere, er blandet sammen på internettet. Ideelt set ville både forskere, klinikere og syge udnytte hinandens ressourcer til at udvikle misofoni foranstaltninger. Alligevel er det ikke hvad der sker. På trods af gode intentioner befinder vi os i et misofoni målingsrod.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Har du også angst? (tanker om at din misofoni bliver aktiveret i fremtiden)
Læs denne artikel bliv angstfri i år

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Info om BWRT kurset? (og hvordan terapien bruges som misofoni behandling)

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

| Min sundhed |
| Personlighedstest | Teorierne bag tests |

| Angst test | Angst | Angst anfald | Angst symptomer | Angst behandling | Angst Kvikfix online kursus |
| Guide angst kvikfix | Slip angsten | Eksamens angst | Forstå din angst score | Præstationsangst | Sceneskræk |
| Generaliseret angst | Panikangst | Socialangst |

| Depressionstest | Depression behandling | Depression symptomer | Tegn på depression |
| Fødselsdepression | Vinterdepression | Symptomer på depression |

| Enneagram test | Enneagram typer | Enneagrammet type 7 | Enneagrammet type 8 | Enneagrammet type 9 |
| Enneagrammet | Enneagrammet type 1 | Enneagrammet type 4 | Enneagrammet type 2 |
| Enneagrammet type 5 | Enneagrammet type 3 | Enneagrammet type 6 |

| Immunforsvar test | Styrk immunforsvaret | Boost immunforsvar | Lavt immunforsvar |
| Immun Buuzter online kursus | Immunforsvar | Immunsystem | Dårligt immunforsvar |
| Nedsat immunforsvar | Svækket immunforsvar |

| Lavt stofskifte test |

| METAsundhed test |

| Misofoni test | Misofoni behandling | Din reaktion på misofoni |
| Hvad er had for lyde | Resultater fra testen om had for lyde |

| NLP test | Nonverbal kommunikation | Mentaltræning | NLP |

| OCD test | Forstå din OCD score | Baggrund for test om OCD |
| OCD | Hvad er OCD | OCD behandling | OCD Kvikfix online kursus |
| OCD Kvikfix guide | OCD symptomer | Tvangstanker | Tvangshandlinger |

| Parforholdstest | Intimitet og sex | Kommunikation kompromis kommitment |
| Seksuel dysfunktion | Sex test | Dyspareuni | Anorgasmi | Vulvodyni | Vaginisme |
| Manglende sexlyst | Rejsningsproblemer | Erektil dysfunktion | For tidlig sædafgang |
| Prostata orgasme | G punkt mænd |
| Sprøjte orgasme | G punkts orgasme | Kvindens G punkt |
| Klitorisorgasme | Hvor sidder klitoris | Skedeorgasme | Kvindens A punkt |

| Stress test | Stress symptomer | Søvnproblemer | Tegn på stress |

| Astmatisk bronkitisKronisk bronkitis | Brystkræft |

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

1) Tag en misofoni test
2) Læs om BWRT
3) Læs om Triggerlyde før misofoni behandling
4) Læs om misofoni behandling

NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden alternativ behandling og siden min sundhed der også linker til denne side om reaktion på misofoni.