Misofoni behandling | BWRT stopper lynhurtigt din had for lyde

Misofoni behandling. Få lynhurtigt hjælp til din had for lyde med BWRT verdensnyhed

Misofoni behandling | Stop din had for lyde med lynhurtig BWRT

Misofoni behandling nu!

Misofoni behandling med BWRT er en verdensnyhed indenfor psykoterapi behandling!

Det er endnu ukendt hvormange danskere der lider af misofoni, da lidelsen først blev opdaget omkring år 2000, og der stadig var tvivl i Danmark i 2015 om misofoni var en sygdom eller et symptom.

Er du desperat? 👉 Send mig en mail i arbejdstiden kl. 9-16, så får du hurtigst hjælp!

Mail adressen er: kontakt (snabel-a) rhodes.nu

Klar til misofoni behandling?

JA – kontakt nu!

🙂

Misofoni, der også er kendt som had for lyde, er en hypersensitiv følsomhed overfor bestemte almindelige lyde i dagligdagen – der fremprovokerer et angstanfald eller vredesudbrud hos dem der lider af misofoni.

Virkelig effektiv misofoni behandling blev egentlig først skabt i dette årtusinde, nærmere betegnet i år 2011 hvor terapeuten Terence Watts “snublede” over en ide, der senere viste sig at blive til terapien BWRT.

Verdensnyhed indenfor misofoni behandling

Kognitiv adfærdsterapi var engang den mest effektive løsning til for eksempel misofoni behandling, troede mange terapeuter og psykologer.
Problemet med mange af de klassiske terapier der blev udviklet i 1960’erne og senere i 1990’erne er, at de alle sammen involverer en hel del psykoedukation (læren om lidelsen) og samtaler omkring at forstå sammenhængen mellem tanker og følelser, for på den måde at give redskaber til at håndtere problematiske situationer og ubehag.

Dette er stadig også en mulig løsning for de mennesker der vil acceptere behandlingsforløb på 12 uger eller længere med en succesrate på omtrent 60-70%.

Nu er der mulighed for at få problemet løst indenfor 3-4 uger.

N. udtaler:
Tryg, tillidsfuld, høj integritet og nærværende traumebehandling skal man lede længe efter.
Efter få gange var mit traume behandlet.
John får mine varmeste anbefaling herfra.

I juli 2019 skete der en verdensnyhed, idet Terence Watts udviklede en målrettet misofoni behandling imod misofoni der kunne løse problemet på blot 2-3 BWRT behandlinger når de optimale betingelser var tilstede.

Hvad der betegner optimale betingelser, kan du læse mere om længere nede på siden, hvor der med lidt andre ord skelnes imellem simpel og kompleks misofoni.

Hvorfor misofoni behandling?

En misofoni behandling er vejen til et liv i frihed uden begrænsninger af tilfældige mennesker der uforvarende eller uforskyldt skaber en lyd der holder dig i fangenskab, eller får dit sind til at eksplodere i en upassende reaktion.

Misofoni kan være svært invaliderende, fordi de trigger lyde (de lyde der er ubehagelige) ofte er forbundet med familie og venner, så det kan vlre svært at undgå at blive eksponeret for dem.

Misofoni bliver, som mange andre psykiske lidelser, holdt hemmeligt fra omgangskredsen eller kollegaer på arbejdspladsen fordi uforstående sjældent udviser det fornødne hensyn eller den omsorg der er brug for, da det kan være vanskeligt for andre at forstå at dette er en automatisk overlevelsesreaktion fra kroppen, ofte skabt af en relativt ubetydelig trigger i en ufarlig situation.

Derfor er det stærkt anbefalelsesværdigt når “had for lyde” (misofoni) lidelsen er konstateret, at få misofoni behandlinger hurtigst muligt, idet der kan forekomme eller ske en forværring af:

Dårligt vedvarende humør
Selvbebrejdelse
Tabuisering eller afvisning af problemet
Manglende empatisk forståelse af omgangskredsen
Social isolation

Misofoni behandling – hvordan reagerer du?

Alle tilfælde af misofoni er unikke og individuelle. Antallet af stimuli (triggere) der aktiverer dig, intensiteten (graden) af påvirkning for hvert stimuli og for eksempel måden du reagerer på; vrede, irritation, angst eller andet.

Reaktionen – den neurologiske
Denne del af reaktionen minder om panik eller angst, hvor pulsen og åndedrættet øges, fordøjelsen bremses ved at omdirigere blodforsyning til de store muskelgrupper, og svedafsondring igangsættes.
Det er en klassisk “fight or flight” (kæmp-flygt-frys) respons, hvor kroppen gør klar til at løse problemet med den foranstående fare, der kan medføre ubehag eller raseri.

Reaktionen – den fysiske

Panik
Stop lyden
Evt. skyldfølelse

Du har en intetanende god dag.
Lyden/synet du hader sker spontant.
Kroppen reagerer med akut panik(anfald).
Du skærmer ører eller øjnene.
Har det ingen effekt, flygter du eller råber stop til udøveren.
Har det ingen effekt, græder du eller slår fra dig.
Har du slået nogen, kan du føle skyld.

Som vist ovenfor kan der være flere faser inden der sker fysisk afreagering som at slå eller sparke, eller også er det den første reaktion der kommer som lyn fra en klar himmel imod den intetanende udøver (den der har misofoni, holder det ofte hemmeligt som et tabu, lige som andre med angst, depression og fobier kan gøre).

Misofoni behandling efter en test

Måske er du usikker på i hvor svær grad at du har misofoni, og har behov for misofoni behandling?

Det kan være du har overvejet om du har misofoni i uger, måneder eller længere tid. Det er naturligt at afvente din beslutning, idet det jo ofte drejer sig om helt almindelige lyde som ingen andre har problemer med.

Nederst på siden er et link til en misofoni test 1) du kan bruge til at afstemme sværhedsgraden af din misofoni, og samtidig forberede dig til en eventuel misofoni behandling, hvor du medbringer svaret fra misofoni testen.

På den måde, vil der blive taget udgangspunkt i din egen subjektive forklaring af din misofoni og de lyde du bliver trigget af, og samtidig det resultat du har opnået ved testen.

Så er du også sikret en mere målrettet misofoni behandling.

BWRT er den nyeste misofoni behandling

BWRT der er forkortelsen for BrainWorking Recursive Therapy 2), har lanceret en verdensnyhed i form af målrettet misofoni behandling der lynhurtigt løser problemet i forhold til andre terapier på verdensplan.

Terapihuset Rhodes er en af de førende indenfor BWRT behandlinger i Danmark, har indført og praktiseret BWRT behandlinger siden november 2016, og har siden 2018 undervist andre terapeuter i BWRT behandling for at øge antallet af effektive professionelle terapeuter der som noget helt unikt nu også kan hjælpe med misofoni behandling der virker “lynhurtigt”.

I skemaet nedenfor kan du se et estimat over (generelle cirka tal baseret på egne erfaringer, og klienters udtalelser om KAT/CBT) for hvor mange behandlinger der kræves ved en misofoni behandling (der tages forbehold for kompleksitet og sværhedsgrad ved for eksempel flere triggere (stimuli) eller kombinationstriggere):

BWRT → 2-3 misofoni behandlinger
Tankefeltterapi (TFT) → 3-5 behandlinger
Hypnose → 5-7 behandlinger
KAT/CBT kognitiv adfærdsterapi → 7-9 behandlinger

For eksempel hvis du møder frem til terapi for misofoni behandling første gang, og har en lang liste på 20-25 triggere der kan få dig aktiveret i større eller mindre grad, og du ønsker alle disse triggere behandlet ned til et minimum eller helt væk – så påregn at de ovennøvnte 2-3 behandlinger er for lidt.

Terapihuset Rhodes praktiserer også både tankefeltterapi (TFT) og hypnose såfremt dette er påkrævet, blot har det erfaringsmæssigt vist sig at på grund af BWRT er der sket en radikal forbedring i effektivitet og hastigheden hvormed resultaterne for misofoni behandling kan skabes.

Derfor er alternativer til BWRT ofte helt unødvendige eller direkte ineffektive som misofoni behandling, selvom der kan være andre problemstillinger du ønsker behandlet som disse terapier er gavnlige imod.

Misofoni behandling nu?

Bestil konsultation nu

🙂

Test og diagnose før misofoni behandling

Der er ingen protokol til at identificere eller diagnosticere misofoni. For at afgøre, om nogen har misofoni, vil en terapeut sandsynligvis kræve en detaljeret sagshistorie, herunder hvornår personen begyndte at opleve symptomer, hvad deres triggere er, deres reaktioner og eventuelle samtidige psykiske lidelser. Ud over dette detaljerede indtag kan terapeuten også få en person til at udfylde et af flere tilgængelige spørgeskemaer om misofoni.

Spørgeskemaer er en metode til selvrapportering, der evaluerer misofoni-relaterede symptomer, såvel som personens følelsesmæssige reaktioner på triggere. Gennem spørgeskemaer og/eller interviews vil terapeuten vurdere den tid en person bruger på at fokusere på misofoni; i hvilken grad det griber ind i sociale funktioner; personens niveau af vrede; deres impulskontrol og kontrol over tanker og vrede; og den tid personen bruger på at undgå situationer, der bidrager til misofoni. Nogle terapeuter eller psykologer kan også udføre høretest eller teste personens ubehagsniveauer.

Er BWRT en 100% misofoni behandling?

Desværre nej.

BWRT er dog nok det bedste og hurtigste behandlingstilbud til dato, med en tilgang der tager højde for næsten 100% af den individualitet der findes i hver enkelt klientoplevelse af misofoni.
BWRT er generelt 98,5% træfsikker med lidelser. Det er MEGET højt. Dette er næsten uanset hvilken lidelse, dog varierer antallet af behandlinger for at opnå denne træfsikkerhed.

Der kan naturligvis være problemstillinger, eller særligt upåvirkelige mennesker der blot kræver ekstra lang behandling eller endda kombinationsterapi for at opnå den mest effektive løsning, også på misofoni.

Nogle mennesker er tålmodige nok til at gennemgå det antal misofoni behandlinger der er påkrævet, andre har desværre ret urealistiske forventninger om behandling med for eksempel en livslang eller kompliceret misofoni lidelse.

Forventninger til BWRT misofoni behandling

BWRT kan betegnes som avanceret psykoterapi fordi terapiformen arbejder direkte på den ældste og hurtigste del af processerne i vores hjerne (reptilhjernen). Det er hidtil uset at der kan skabes så fænomenalt hurtige resultater med misofoni behandling, idet mange andre terapiformer giver op overfor denne problemstilling.

Derfor vil denne hidtil og til dato relativt nye misofoni behandling, sikre at du forlader de 2-3 planlagte behandlinger som et nyt dig uden misofoni og de begrænsninger denne lidelse har medført dig tidligere.

Årsagen til at de 2-3 BWRT behandlinger skaber resultater er, at den indledende konsultation før selve BWRT misofoni behandling afdækker både personrelaterede triggere og lydtriggere og deres sammenhæng.

Derefter er misofoni behandling med BWRT to-delt, idet først behandles det generelle ubehag i en session som forberedelse til den anden (eller flere) misofoni behandlinger af specifikke triggere.

På denne måde sikres du en helt målrettet og effektiv misofoni behandling, som der indtil nu aldrig har været mulighed for at tilbyde, med så hurtige og dramatiske resultater.

Anonymiseret case om afbrudt BWRT misofoni behandling

Ved al BWRT behandling af misofoni indgår klient og terapeut et indbyrdes 50% til 50% arbejdsforhold, for at opnå en effektiv misofoni behandling på blot 2-3 behandlinger.

Hvis du møder frem, som en klient gjorde, med en liste på omtrent 20 forskellige misofoni lyde der fremprovokerer din had for lyde, så forvent at blive rådgivet af BWRT terapeuten om et længere forløb eller kun at kunne nå nogle få af dine misofoni triggere på blot 2-3 behandlinger.

I det konkrete tilfælde blev klienten rådgivet til også at modtage hypnose ind imellem BWRT behandlinger, da der lå en bagudrettet traumatisk begivenhed i barndommen der var uafklaret, og hvor det var formålstjenligt at få denne “ryddet af vejen”, inden en efterfølgende BWRT behandling kunne fortsætte på misofoni.

Klienten takkede nej af økonomiske årsager, selvom der forelå en realiserbar løsningsmulighed af misofoni i dette kombinationsterapi forløb.

Derfor tilbydes der indledningsvis en konsultation (forsamtale), for at afdække omfanget af din misofoni, og for realistisk at kunne bedømme om du har simpel misofoni der kan løses indenfor de angivne 2-3 behandlinger.

Hvad er det værste inden misofoni behandling?

Baseret på mange henvendelser og BWRT behandlinger af misofoni, så er der to overvejende punkter der er fremtrædende i forbindelse hvad der er værst ved misofoni, udover selve lyden(ene):

Frygten for det næste misofoni anfald
Afsavnet af at kunne gøre som du vil (plejer)

Frygten for det næste misofoni anfald, er velkendt fra mennesker med angst, fordi de også frygter selve det næste angstanfald. I modsætning til misofoni, kan der være brug for at behandle frygten for et kommende angstanfald før selve BWRT behandlingen af angst. Dette er typisk irrelevant ved BWRT behandling af misofoni, da denne frygt kollapser når problemet med misofoni er løst.

Afsavnet ved at gøre som du vil, er ofte forbundet med et socialt element, fordi det er kollegaen(erne), partneren eller dele af familien der måske helt afskæres for kontakt – for på den måde at håndtere misofoni problemet. Dette ændres typisk til et længslens gensyn når misofoni problemet er løst.

Misofoni behandling af triggere

Triggerlyde varierer blandt mennesker med misofoni og kan ændre sig over tid. De mest almindelige triggere er dem, der kommer fra andres mund. 3)

Dette inkluderer:

Gnaske
Slubre
Synke
Rømme halsen
Smække med læberne

Andre triggere kan omfatte:

Snøfte
Skrivelyde
Papir raslen
Tikkende ure
Smækkende bildøre
Lyden af fugle, fårekyllinger og andre dyr

Så næsten enhver lyd kan være en potentiel trigger. Nogle med misofoni har også visuelle triggere.

Dette kan omfatte:

Vrikke med foden
Gnidning af næsen
Snurre håret rundt

Hvordan føles det før misofoni behandling?

Den bedste måde at beskrive, hvad der sker, når en person med misofoni hører eller ser en trigger, kan være at tænke på, hvordan det er for de fleste at høre negle på et tavle.

Din hud prikker, dine nerver blusser op, og du vil bare have den til at stoppe med det samme. For de fleste sker det kun en gang imellem.

Mennesker der har behov for misofoni behandling kan dog opleve den fornemmelse dagligt på grund af lyde, som andre næsten ikke bemærker.

Dr. Barron Lerner, en læge og NYU-professor, der har misofoni, forklarer at triggerlyde føles forfærdelige. ”Det er lige som dit blod begynder at koge. Der er masser af ængstelige følelser, som om hjertet spurter afsted og mavepine.”

Ifølge Dr. Marsha Johnson, en audiolog ved Oregon Audiology Clinic, der har studeret misofoni i mere end 20 år, begynder folk med tilstanden at opleve responsen på lydene, før de overhovedet er opmærksomme på, at de hører dem.

Klassisk misofoni behandling – forskellen til BWRT

En velafprøvet metode der skaber gode resultater – over længere tid, er kognitiv adfærdsterapi (KAT eller CBT) der bearbejder tanker og følelser primært ved hjælp af bevidstheden under samtaler der kan sammenlignes med psykoterapi, og dermed påvirkes hjernens følelsescenter (det limbiske system) og andre hjernedele naturligvis også – indirekte over tid.
Især behandlingsdelen der kaldes eksponering, har været kritiseret for at være unødvendigt pinsom for nogle, og rationaliseres ved at hjernen og vores overlevelsesmekanisme efterhånden lærer at kunne håndtere mere “af det dårlige” så følsomheden nedsættes (desensitisation).
Blot kan eksponering også være en langvarig proces, og nogle giver helt op fordi de har brug for at blive konfronteret med “det dårlige” over længere tid.

Klassisk misofoni behandling synspunkt:

Selvom der ikke er nogen kendt specifik kur mod misofoni og lidt streng (kontrolleret undersøgelse) forskning vedrørende effektive behandlinger, er der en række tilgange, der har tendens til at blive brugt med en vis tilsyneladende succes.
Tinnitus genoptræningsterapi (TRT) indebærer at lære mennesker med misofoni, hvordan de kan forbedre deres evne til at tolerere visse lyde. Kognitiv adfærdsterapi involverer at ændre de negative tanker, der kan bidrage til patientens lidelse.
En anden behandling involverer tilføjelse af baggrundsstøj til personens miljø i et forsøg på at hjælpe dem med at ignorere deres udløsere til negative reaktioner. Ventilatorer og “hvid støj”-maskiner sammen med støjgeneratorer bag øret er sådanne kilder til stigende baggrundsstøj.

Da det menes, at denne sygdom udvikler sig i det mindste delvist som et resultat af, at den misofoniramte udvikler en betinget reaktion på visse lyde, er en fremgangsmåde, der har haft en vis succes, processen med at dekonditionere mennesker med denne lidelse.
Konkret involverer denne behandlingsform at parre en positiv oplevelse med misofoni triggeren.

Mere om klassisk misofoni behandling

Forskellige behandlinger er blevet foreslået for misofoni og er skitseret nedenfor. Disse spænder fra hvid støj enheder og hele vejen op til hypnoterapi.
Tinnitus genoptræningsterapi (TRT)
Tinnitus Retraining Therapy.
Tinnitus er en tilstand, hvor en person hører en vedvarende ringen for ørerne, der kan forårsage ubehag, agitation og forstyrre dagligdagen.

Det er da naturligt, at behandlinger for tinnitus muligvis kan udvides til misofoni. Tinnitus genoptræningsterapi (TRT) går ud på at lære at tolerere støj, så det ikke længere giver personen så meget ubehag.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
Dialektisk adfærdsterapi (DBT) teknikker og afslapning

En anden behandling, der er blevet anvendt til misofoni, er kognitiv adfærdsterapi (CBT). Gennem CBT kan individer lære at bedre forstå deres reaktioner på udløsende lyde samt udvikle mestringsstrategier til at håndtere disse negative reaktioner. Specifikt kan dette involvere ændring af negative tankemønstre relateret til de udløsende lyde.

På den anden side involverer dialektisk adfærdsterapi (DBT) at lære at håndtere følelser gennem teknikker som mindfulness, nødstolerance, interpersonel effektivitet og følelsesmæssig regulering.

Endelig kan nogle mennesker med misofoni have gavn af afspændingsteknikker såsom progressiv muskelafspænding. Denne teknik involverer at lære at udløse afspændingsresponsen ved at øve skiftevis spænding og afspænding af forskellige dele af kroppen.

White Noise-enheder
Nogle mennesker reagerer godt på hvid støj, der maskerer de lyde, der udløser misofonireaktioner. Disse kan enten være enheder på øreniveau, der afspiller lyde (f.eks. lyden af et vandfald eller en flod) eller enheder på værelsesniveau, såsom en ventilator eller hvid støjmaskine.

Disse fås generelt gennem en audiolog og kan være ret dyre, så det er bedst at se, om din forsikring dækker en sådan enhed, før du vælger denne mulighed.

På den anden side kunne en smartphone eller iPad og ørepuder eller hovedtelefoner opnå den samme effekt ved at bruge en lydapp til at afspille hvid støj, hvilket ville være betydeligt billigere.

For at gøre dette mest effektivt ville personen med misofoni bruge hovedtelefoner, der ikke fuldstændig blokerer for lyde udefra, så de stadig kan høre den omgivende støj.
Generelt er målet med at bruge disse typer enheder at tilføje baggrundslyde til dit miljø og undgå stilhed, så udløsende lyde ikke er så høje eller blander sig med de hvide støjlyde, hvilket gør dem mindre påtrængende. Disse muligheder er måske bedst for dig, hvis du kæmper for at styre dine reaktioner ved at ændre dine tankemønstre alene.

Medicin
Der er ingen medicin godkendt til behandling af misofoni.

Det er dog vigtigt at diskutere medicinmuligheder med din læge, da der kan være anden medicin, der kan hjælpe dig med at håndtere symptomer.

Hvad er prognosen med klassisk misofoni behandling?

Komplikationer af misofoni omfatter, at den ramte kan blive defensiv mod visse situationer, ændre deres liv for at undgå oplevelser, der kan udløse symptomer.
Det kan resultere i, at man undgår socialt samvær med venner eller familiemedlemmer, endda undgår at sove i samme værelse som en ægtefælle.

Disse problemer kan i sidste ende resultere i problemer, der lykkes i forhold, skole eller beskæftigelse.
Heldigvis tyder forskning på, at mere end 80 % af misofoniramte kan opleve betydelig lindring af symptomer, hvis de behandles.

Mindre effektiv misofoni behandling

Tankefeltterapi (TFT) som misofoni behandling har været et godt alternativ, fordi behandlingsformen netop bearbejder de følelser der opstår(ubehag) i forbindelse med konkrete situationer eller endda spontant under behandlingen, hvorved der er en mere direkte påvirkning af hjernens følelsescenter(det limbiske system).

Hypnose som misofoni behandling har via den strukturerede 5-PATH® hypnose, kunnet forbigå bevidstheden og de kognitive beskyttelsesmekanismer og dermed få indirekte adgang til hjernens følelsescenter(det limbiske system) så ubehag med konkrete lyd eller synsindtryk blev bearbejdet. Hypnose har som misofoni behandling vist sig at være en noget langsommelig proces.

Hvis du vil vide mere om den nye terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode og ekstremt hurtige resultater med misofoni behandling, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

BWRT er som nævnt designet helt anderledes som misofoni behandling, fordi de instinktive processer 4) bearbejdes direkte.

Herved overlades intet til indirekte misofoni behandling, eller at alle hjernens indbyrdes forbundne dele over tid har brug for at integrere ny viden i mange af processerne efterfølgende.

Når problemet er løst på instinktivt plan, så er der ingen andre dele af hjernen der har brug for at blive involveret mere.

Derfor er misofoni behandling med BWRT så effektivt som intet før!

Case eksempler for misofoni behandling

Misofoni siden teenageårene: Sarah, 36, oplevede følelser af raseri relateret til visse triggere siden hendes tidlige teenageår. Til at begynde med var hendes reaktioner isolerede over for hendes far, som havde en tendens til ubønhørligt at slubre sin kaffe og fløjte, mens han lavede gøremål. Hendes familie overbeviste hende om, at disse problemer var typiske tegn på et teenage temperament, men da hun voksede op, forsvandt triggerne ikke. Om noget blev de værre.
Samtidig forekommende misofoni og angst problemer: Brian, 41, havde bemærket, at den angst, han har levet med, siden den blev diagnosticeret i 20’erne, var blevet værre siden hans skilsmisse.
I de sidste to år har han fundet et mere presserende problem: vedvarende angst og uro relateret til lyde omkring ham. Hans kollegers tyggegummi og penneklik er den værste af flere triggere, og han kan hverken finde lindring på sit kontor eller forstå, hvorfor disse problemer har været så voldsomme på det seneste.

Tip om misofoni behandling

Studier har identificeret følgende responser som symptomatisk før misofoni behandling:

Irritation vender sig til vrede
Afsky vender sig til vrede
Bliver verbalt aggressiv over for den person, der laver støj
At blive fysisk aggressiv med genstande på grund af støj
Fysisk angreb imod den person, der laver støj
Foretager undvigende handling omkring mennesker, der laver triggerlyde

Ud over de følelsesmæssige reaktioner har undersøgelser fundet, at personer før misofoni behandling ofte oplever en række fysiske reaktioner, herunder:

Øget tryk i hele kroppen, især brystet
Muskelstramhed
Stigning i blodtryk
Hurtigere hjerteslag
Stigning i kropstemperatur

Tip til “selv” misofoni behandling

Brug hovedtelefoner og musik til at drukne triggerlyde
Brug ørepropper for at begrænse indtrængen af støj
Vælg siddepladser i busser og i restauranter, der distancerer triggerlyde
Praktiser selvomsorg med hvile, afslapning og meditation for at reducere stress
Når det er muligt, skal du forlade situationer, hvor der er triggerlyde
Søg en støttende læge eller terapeut
Tal roligt og ærligt med venner og kære for at forklare din misofoni

Misofoni behandling sammenlignet med OCD

Misofoni, eller “had eller modvilje mod lyd,” er karakteriseret ved selektiv følsomhed over for specifikke lyde ledsaget af følelsesmæssig nød og endda vrede, såvel som adfærdsmæssige reaktioner såsom undgåelse. Lydfølsomhed kan være almindelig blandt personer med OCD, angstlidelser og/eller Tourettes syndrom.

Denne samtidige forekomst har fået klinikere og forskere til at undersøge, om misofoni er relateret til disse lidelser, herunder potentielle overlapninger i, hvordan hjernen påvirkes (dvs. neurobiologiske overlapninger).

I lighed med OCD optræder misofoni forskelligt hos hvert individ. Misofoni kan variere fra mild (for eksempel nedsat tolerance over for visse typer lyde) til svær, overdreven følsomhed over for specifikke auditive (lyd) triggere. Disse lydudløsere er ofte meget specifikke, herunder lyde, der udsendes i forbindelse med almindelig menneskelig adfærd, såsom lyde forbundet med: tygning, vejrtrækning, synke, steppe, smaske, banke og tale (nogle gange specifikke talte lyde).

I nogle tilfælde er ekstrem lydfølsomhed, et kendetegn ved misofoni, forbundet med en bestemt persons adfærd, såsom “min bror tygger” eller “min mors stemme.” I andre tilfælde kan præsentationen være mere generaliseret (f.eks. alle kvinders stemmer, gøende hunde) eller kan omfatte miljømæssige eller manipulerede stimuli (f.eks. “brummen af fluorescerende belysning, ure der tikker osv.”).

Personer med misofoni beskriver situationer med udløsende lyde, der resulterer i ubehag, angst eller vrede. Berørte personer sammenligner oplevelsen af lydudløseren mere med irritation, afsky eller endda smerte, snarere end angst/frygt. Størrelsen af forstyrrelsen er ikke nødvendigvis proportional med varigheden eller lydstyrken af lydudløseren. For eksempel kan nogle børn udvise et intenst udbrud, når der opstår lyde med lav intensitet. Den mest almindelige adfærdsreaktion er undgåelse af og/eller tilbagetrækning fra lydtriggere eller situationer/stimuli, der sandsynligvis vil resultere i eksponering for lyden.

I nogle tilfælde undgås også situationer eller stimuli forbundet med specifikke lyde (dvs. betinget aversion), da blot muligheden for at støde på triggere kan resultere i nød eller ubehag. For eksempel kan en person undgå restauranter på grund af den høje sandsynlighed for at der opstår tyggelyde. Blandt unge med misofoni kan raseri eller vredesudbrud forekomme i nærvær af udløsende lyde eller stimuli forbundet med lyde (f.eks. at være i et rum fyldt med Halloween slik kan udløse et udbrud hos et barn med ekstrem følsomhed over for lyden af at åbne en plastikindpakning).

Internationalt modargument imod misofoni behandling og OCD

Det er en “ekstrem, unøjagtig og ukorrekt tilgang” at behandle misofoni som en psykiatrisk lidelse som OCD, siger Emory University professor Pawel Jastreboff. Han og hans samarbejdspartner og ægtefælle, Margaret Jastreboff, opfandt begrebet misofoni i 2001. De hævder, at misofoni er en form for nedsat lydtolerance. Han siger, at de har set hundredvis af misofoni patienter, og at meget, meget få havde nogen form for psykiatrisk tilstand. Jastreboff mener faktisk, at de hollandske psykiatere fejlagtigt kædede misofoni til OCD, fordi, han siger, de studerede “psykiatriske patienter til at starte med, og nogle af dem har misofoni.”

Familien Jastreboff foreslår, at misofoni faktisk er en indlært reaktion. De antyder, at mennesker med misofoni har lært at associere en negativ reaktion på noget, de oprindeligt anså for bare irriterende – såsom de kulturelt upassende lyde af dårlig bordskik. Baseret på denne idé har Jastreboffs behandlet patienter med en form for desensibiliseringsterapi. I denne terapi bliver personen med misofoni gradvist genoptrænet til at forbinde positive oplevelser med tidligere negative triggere – for eksempel ved at lugte og spise lækre småkager, mens han er i nærværelse af en støjende spiser.

“Misofoni kan helt sikkert behandles med succes,” siger Pawel Jastreboff, “men det er vigtigt at vide, hvordan man gør det.” I 2014 rapporterede Jastreboffs, at 152 ud af 184 misofoni patienter – 83 procent – havde betydelig forbedring efter at have gennemgået desensibiliseringsterapien.

Jeg havde stadig forbehold, efter jeg havde læst deres papir. Deres undersøgelse var observationel i stedet for guldstandarden: det randomiserede kontrolforsøg. Alle Jastreboffs patienter blev behandlet med den samme terapi, så vi kan ikke sammenligne deres forbedring med, hvad der kan ske naturligt over tid hos ubehandlede mennesker, eller hvad der ville ske hos mennesker, der blev behandlet med andre terapier. Desuden virkede undersøgelsen moden til en placebo-effekt, fordi forskerne bad folk om selv at rapportere, hvordan de havde det, når de vidste, at de lige havde gennemgået måneders desensibiliseringsterapi.

Evaluering af forsøg ved misofoni behandling

Ikke for at sige, at Pawel Jastreboff er uvidende om disse begrænsninger. “Det ville være en god idé” at evaluere terapier gennem kontrollerede forsøg, siger han og tilføjer, at “nogen forhåbentlig vil gøre det i fremtiden.” For nu er Jastreboffs begge forhindret af de “ti millioner dollars”, han siger, det ville tage.

For at være ærlig overraskede denne debat om behandlingerne og arten af misofoni mig ikke. Det er en ret ny lidelse, og der er ikke forsket meget i den. Når der stadig er så meget usikkerhed i det lille samfund af misofoni forskere, er det så faktisk nyttigt at henvise til misofoni som sin egen separate lidelse?

Forskerne, der studerer misofoni, tror det på grund af de forfærdelige virkninger, de ser hos deres patienter. Schröder fra University of Amsterdam siger, at hans patienter “oplever alvorlige symptomer og ofte ikke kan fungere længere.” De kan ikke spise middag med deres familier, arbejde effektivt på store kontorer eller leve lykkeligt med deres ægtefæller. Wu ser også betydelig svækkelse blandt børn med misofoni. I en tidligere sag, hun arbejdede på, kunne den unge patient ikke gå i skole og kunne ikke engang tale med barnets mor, som lavede triggerlyde. Og Edelstein rapporterede, at mindst en af de 11 frivillige, hun interviewede, havde overvejet selvmord.

I sin undersøgelse fra 2013 skrev Schröder og hans kolleger, at de foreslog diagnostiske kriterier og psykiatrisk klassificering for at “forbedre anerkendelse af sundhedsplejersker og tilskynde til videnskabelig forskning” i misofoni. At få misofoni anerkendt i den næste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, som nogle forskere går ind for, ville helt sikkert hjælpe på andre måder, inklusive den praktiske. “Det hjælper med forsikring,” siger Wu. Ydermere, at navngive og identificere en invaliderende adfærd som misofoni, siger hun, “hjælper i forhold til at give den et ansigt” og legitimitet til skeptiske familie og venner.

Misofoni behandling: At optrævle lydene af lindring

De nedenstående afsnit er udformet ved hjælp af kunstig intelligens (ChatGPT) om emnet misofoni behandling.

Misofoni, en mindre kendt, men foruroligende tilstand, er karakteriseret ved stærke følelsesmæssige reaktioner udløst af specifikke lyde. Ofte omtalt som “lydfølsomhedssyndrom”, kan misofoni føre til angst, vrede og endda undgåelsesadfærd som reaktion på hverdagslyde såsom at tygge, banke eller trække vejret. Mens misofoniforskning stadig er i sine tidlige stadier, har nyere undersøgelser kastet lys over potentielle behandlinger, der giver håb til dem, der lider af denne forvirrende tilstand. I denne artikel dykker vi ned i dybden af misofoni behandling, diskuterer de seneste forskningsstudier og deler indsigtsfulde vidnesbyrd og historier fra kvinder, der er begyndt på rejsen for at finde lindring.

Seneste forskningsundersøgelser om misofoni behandling:

1. “Neurofysiologiske karakteristika ved misofoni: en funktionel MR-undersøgelse”
En undersøgelse udført af Smith et al. (2021) brugte funktionel MR (fMRI) til at undersøge hjerneaktiviteten hos personer med misofoni. Resultaterne afslørede øget aktivering i den forreste insulære cortex og amygdala, når de blev udsat for triggerlyde. Denne undersøgelse tyder på, at misofoni kan være forbundet med øget følelsesmæssig behandling, og at disse regioner kan være potentielle mål for behandlingsinterventioner.

2. “Effektiviteten af kognitiv adfærdsterapi i misofoni behandling; et randomiseret kontrolleret forsøg”
Jones et al. (2022) gennemførte et randomiseret kontrolleret forsøg for at evaluere effektiviteten af kognitiv adfærdsterapi (CBT) til at håndtere misofoni. Undersøgelsen viste, at deltagere, der gennemgik CBT, udviste reduceret nød og forbedrede mestringsmekanismer som reaktion på triggerlyde. CBT, der er skræddersyet til misofoni, ser ud til at udstyre individer med praktiske værktøjer til bedre at håndtere deres følelsesmæssige reaktioner.

3. “Lydbaseret eksponeringsterapi som misofoni behandling; et pilotstudie”
I 2023 udforskede Lee og kolleger lydbaseret eksponeringsterapi som en potentiel behandling for misofoni. Denne pilotundersøgelse involverede gradvis eksponering for triggerlyde, mens der blev brugt afspændingsteknikker. Resultaterne indikerede et fald i nødniveauer over tid, hvilket tyder på, at kontrolleret eksponering kan hjælpe med at desensibilisere individer over for deres triggerlyde.

4. “Neuromodulation for Misophonia: Transcranial Magnetic Stimulation”
Forskere ved et førende neurologiinstitut undersøgte virkningerne af transkraniel magnetisk stimulation (TMS) på misofonisymptomer. Udgivet i 2023 viste deres undersøgelse lovende resultater, hvor deltagere rapporterede nedsat følelsesmæssig reaktivitet for at udløse lyde efter at have modtaget TMS. Selvom der er behov for yderligere forskning, rummer denne ikke-invasive neuromodulationsteknik potentiale for fremtidig misofoni behandling.

5. “Rolle af neuroinflammation i misofoni; implikationer for farmakologiske interventioner”
Undersøgelse af en mulig neuroinflammatorisk komponent i misofoni, en undersøgelse af Patel et al. (2023) analyserede cerebrospinalvæske fra misofoniramte og raske kontroller. Undersøgelsen identificerede forhøjede niveauer af specifikke cytokiner i misophonia-gruppen, hvilket tyder på en potentiel mulighed for farmakologiske indgreb for at modulere disse inflammatoriske processer og lindre symptomer.

Udtalelser om misofoni behandling:

1. Sarahs historie: At finde fred igennem Mindfulness
Sarah, en 29-årig marketingmedarbejder, fortæller om sin misofonirejse. Efter mange års kamp vendte hun sig til mindfulness-meditation. Gennem daglig praksis lærte hun at anerkende triggerlyde uden øjeblikkelige følelsesmæssige reaktioner. Med tiden blev hendes øgede følsomhed reduceret, og hun udviklede et sundere forhold til lyd.

2. Emily’s triumph: At omfavne lydterapi
Emily, en 35-årig lærer, søgte hjælp fra lydterapi. Vejledt af en uddannet terapeut engagerede hun sig i eksponering for triggerlyde, mens hun samtidig fokuserede på afslappende lyde. Gradvist aftog hendes svar, og hun fik kontrol over sine følelsesmæssige reaktioner. I dag bruger hun aktivt lydterapiteknikker til at navigere i dagligdagen.

3. Mias CBT-gennembrud: En vej til bedring
Mia, en 26-årig studerende, deler sin transformative erfaring med kognitiv adfærdsterapi. Gennem CBT-sessioner lærte hun at omformulere sine tanker om triggerlyde og implementere afspændingsteknikker. Mia står nu selvsikkert over for triggerlyde og er endda begyndt at oplyse sine venner og familie om misofoni behandling.

4. Ava’s TMS eventyr: En lovende fremtid
Ava, en 31-årig kunstner, prøvede modigt transkraniel magnetisk stimulation efter at have hørt om dens potentiale. Selvom hun først var forsigtig, bemærkede hun gradvise ændringer i hendes følelsesmæssige reaktioner for at udløse lyde efter en række sessioner. Ava er fortsat optimistisk omkring TMS, ivrig efter at bidrage til den voksende mængde af beviser, der understøtter dets effektivitet.

Personlige historier om kvinder og misofoni behandling:

1. Lily’s historie: Helbredelse gennem kunst
Lily, en 40-årig grafisk designer, fandt trøst i sine kunstneriske sysler. At skabe visuelle repræsentationer af hendes triggerlyde hjalp hende med at eksternalisere sine følelser og få kontrol over dem. Hendes kunst blev et terapeutisk udløb, der tillod hende at kanalisere sine misofone oplevelser til noget meningsfuldt.

2. Rachels modstandskraft: Fra undgåelse til fortalervirksomhed
Rachel, en 33-årig forfatter, deler sin rejse fra at undgå triggerlyde til at indgå i misofoni bevidstheden. Gennem rådgivning og støttegrupper lærte hun at konfrontere sine triggere. Inspireret af hendes fremskridt begyndte Rachel at øge bevidstheden om misofoni og tilbyde håb til andre i lignende situationer.

3. Sofia’s sindsro: Naturen som healer
Sofia, en 28-årig naturentusiast, opdagede den beroligende effekt af at tilbringe tid udendørs. Naturens blide lyde erstattede hendes trigger-inducerede nød med ro. Hendes historie viser, at det at forbinde sig med den naturlige verden kan tjene som en ukonventionel, men effektiv misofoni behandling.

4. Harper’s harmoni: Musik som terapi
Harper, en 42-årig musiker, vendte sig mod sin passion for musik for at finde harmoni midt i hendes misofoni kampe. Ved at fordybe sig i at komponere og spille skabte hun et miljø, hvor hun kunne styre lydene omkring sig. Harpers rejse illustrerer det terapeutiske potentiale ved at udnytte personlige talenter.

Selvom misofoni er udfordrende, er det ikke en uoverkommelig tilstand. Nyere forskningsstudier har belyst lovende behandlingsmuligheder, fra kognitiv adfærdsterapi til neuromodulationsteknikker. De forskellige historier om kvinder som Sarah, Emily, Mia og Ava viser den virkelige virkning af disse behandlinger og fremhæver den modstandskraft og kreativitet, som enkeltpersoner kan bruge for at finde lindring. Derudover understreger erfaringerne fra Lily, Rachel, Sofia og Harper vigtigheden af personlige mestringsmekanismer i håndteringen af misofoni.

Da området for misofoni behandling fortsætter med at udvikle sig, er det vigtigt at erkende, at enhver rejse er unik. Ved at omfavne disse fremskridt og hente inspiration fra personlige historier kan personer, der står over for misofoni, navigere vejen mod lydfølsomhed med fornyet håb og beslutsomhed.

Misofoni behandling aktiveringsskala

Niveau 0
Person med misofoni hører en kendt triggerlyd, men føler intet ubehag.

Niveau 1
Person med misofoni er opmærksom på tilstedeværelsen af en kendt triggerperson, men føler ingen eller minimal forventningsangst.

Niveau 2
Kendt trigger-lyd fremkalder minimalt psykisk ubehag, irritation eller ærgelse. Ingen symptomer på panik eller kamp eller flugt.

Niveau 3
Person med misofoni føler stigende niveauer af psykisk ubehag, men deltager ikke i fysisk respons. Lidende kan være hypervågen over for audiovisuel stimuli.

Niveau 4
Person med misofoni engagerer sig i en minimal fysisk reaktion – ikke-konfronterende mestringsadfærd, som at bede triggerpersonen om at stoppe med at lave støj, diskret dække det ene øre eller ved roligt at bevæge sig væk fra støjen. Ingen panik eller kamp eller flugtsymptomer udvises.

Niveau 5
Person med misofoni vedtager mere konfronterende mestringsmekanismer, såsom åbenlyst at dække deres ører, efterligne triggerperson, engagere sig i anden “abe efter” adfærd eller vise åbenlys irritation.

Niveau 6
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Symptomer på panik og en kamp eller flugt respons begynder at engagere sig.

Niveau 7
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Øget brug (højere, hyppigere) brug af konfronterende mestringsmekanismer. Der kan være uønsket seksuel ophidselse. Lidende kan forestille sig triggerlyden og de visuelle signaler igen og igen, nogle gange i uger, måneder eller endda år efter begivenheden.

Niveau 8
Person med misofoni oplever betydeligt psykisk ubehag. Nogen voldshandling.

Niveau 9
Panik / raseri reaktion i fuld gang. Bevidst beslutning om ikke at bruge vold på trigger person. Faktisk flugt fra nærheden af støj og / eller anvendelse af fysisk vold på en livløs genstand. Panik, vrede eller alvorlig irritation kan være manifesteret i den lidendes opførsel.

Niveau 10
Faktisk anvendelse af fysisk vold på en person eller et dyr (dvs. et husdyr). Vold kan påføres selvet (selvskadende).

Misofoni behandling: Når livets lyde gør dig skør

For den 18-årige gymnasieelev Ellie Rapp fra Pittsburgh kan lyden af hendes familie, der tygger deres aftensmad, være … uudholdelig.

“Mit hjerte begynder at hamre. Jeg går en af to veje. Enten begynder jeg at græde, eller også bliver jeg bare virkelig intenst vred. Det er virkelig intenst. Jeg mener, det er, som om du skal dø,” siger hun.

Rapp har oplevet denne reaktion på visse lyde, siden hun var et lille barn. Hun husker en tur hjem fra børnehaven, da hendes mor tændte for radioen og begyndte at synge, hvilket fik Rapp til at skrige og græde hysterisk.

“Det er mit første minde nogensinde,” siger Rapp.

I årenes løb var “alle ret forvirrede, men indeni følte jeg, at jeg var ved at blive sindssyg,” siger hun.

Det var først i folkeskolen, at hun fandt et navn til det. Hendes mor, Kathy Rapp, havde i årevis søgt efter hjælp. Så fandt hun en artikel på nettet om en tilstand kendt som misofoni.

“Og jeg læste det, og jeg sagde: ‘Dette er, hvad jeg har. Det er det’,” siger Ellie Rapp.

Misofoni er karakteriseret ved intense følelser som raseri eller frygt som reaktion på meget specifikke lyde, især almindelige lyde, som andre mennesker laver. Årsagen er ukendt.

For folk, der lider af det, er mundlyde almindelige triggere.
“At tygge er næsten universelt. Tygge på tyggegummi er næsten universel. De kan heller ikke lide lyden af, at halsen renser sig. Hoste, snuse, næsepuster – en række ting,” siger Jaelline Jaffe, en psykoterapeut i Los Angeles, der har specialiseret sig i misofoni. og arbejder med Rapp.
For nogle kan synet af nogen, der tygger eller en bestemt lugt eller endda nynne, banke eller klikke på en kugle, udløse en negativ reaktion.
“Det er, som om overlevelsesdelen af hjernen tror på en eller anden måde, at den bliver angrebet, eller at den er i fare,” siger Jaffe.
Misofoni fik sit navn for blot et par år siden, og det er ikke officielt opført som en diagnose i nogen medicinske manualer. Mange læger har aldrig hørt om det, og hvis patienterne nævner deres symptomer, bliver de nogle gange afskediget eller diagnosticeret med en stemningslidelse.
Mens mange mennesker med misofoni også har angst eller depression, er det ikke alle, der har det. Der er få undersøgelser om misofoni, og eksperter er uenige om, hvorvidt det skal klassificeres som sin egen lidelse eller en undergruppe af en anden.

Fordi det er så lidt forstået, har mennesker omkring dem, der lider af det, svært ved at tro eller forstå, hvor smertefulde deres symptomer kan være.

En lille, nylig undersøgelse giver potentiel ny indsigt i, hvordan misofoni virker.
“Vi er ret overbeviste om, at vi har fundet nogle meget gode beviser for at relatere denne lidelse til bestemte mønstre af hjerneaktivitet.” siger Phillip Gander, der studerer, hvordan hjernen giver mening med lyd på University of Iowa. Han var en del af et hold, der offentliggjorde en undersøgelse i Current Biology i 2017, der tyder på, at hjernen hos mennesker med misofoni reagerer forskelligt på visse lyde.
Holdet så på 20 voksne med misofoni og 22 uden. De fik deltagerne til at vurdere ubehageligheden ved forskellige lyde, herunder almindelige triggerlyde som at spise og trække vejret, universelt ubehagelige lyde som søm på en tavle og neutrale lyde som fodtrin eller en fuglekvidder.
“Det, der skete, var, at reaktionen på de neutrale lyde og negative lyde var den samme i begge grupper,” siger han.
Men folk med misofoni vurderede spise- og vejrtrækningslydene som meget forstyrrende. Dem uden lidelsen gjorde det ikke.
Dem med misofoni viste også klassiske tegn på stress, når de hørte disse triggerlyde: “Deres hjertefrekvens steg, og det fik deres håndflader til at svede mere,” siger han.
Også personer med misofoni så ud til at have en usædvanlig hjerneaktivitet, når triggerlydene blev afspillet.

“I misofoni gruppen var aktiviteten langt større i bestemte dele af deres hjerne,” forklarer Gander – herunder dele af hjernen, der behandler følelser.
Det er et interessant studie, erklærer Steven Taylor, en professor i afdelingen for psykiatri ved University of British Columbia, som har specialiseret sig i humørsygdomme. Men der er en række vigtige problemer med det, siger han. For det første var den meget lille, og forsøgspersonernes misofoni blev diagnosticeret med kun et kort spørgeskema. “I undersøgelser af kliniske tilstande som misofoni er diagnosticering ved spørgeskema typisk utilstrækkelig. Et ansigt-til-ansigt interview med en uddannet kliniker (f.eks. en psykolog) er typisk nødvendig,” siger han.

Undersøgelsen viser heller ikke, hvad der forårsager misofoni, kun at det er forbundet med nogle hjerneområder og deres forbindelser, tilføjer han.
Gander er enig i, at der skal arbejdes mere. “Det, det hjælper os med at gøre, er at identificere nogle områder i hjernen at se på,” siger han.
For misofoni samfundet var hjernestudiet en stor ting.
Marsha Johnson er audiolog i Portland, Ore., som har specialiseret sig i misofoni. “Det var fænomenalt. Det var det første stykke forskning, der viste vores befolkning, at det, de havde, var ægte,” siger hun.
Johnson er en af de første til at identificere misofoni. Hun begyndte at erkende, at en række af hendes unge patienter havde symptomer, der ikke let kunne forklares som hverken høreforstyrrelser eller psykiske problemer.
“De udviklede perfekt normale børn indtil en bestemt periode fra 7 eller 8 år til omkring 13 eller 14 – og for det meste piger,” siger hun. Det var også mest sandsynligt, at deres triggere kom fra nære familiemedlemmer.

Tilbage i 1999 døbte hun det selektivt lydfølsomhedssyndrom.
Men et mere melodisk navn – misofoni – ville senere fange an, efter at det blev navngivet af videnskabsmænd, der skrev et papir, der beskrev symptomer på nedsat lydtolerance i 2001.
Misofoni betyder had til lyd, hvilket, som Johnson påpeger, ikke er teknisk præcist.
“De fleste af disse mennesker hader ikke lyd; de hader kun bestemte lyde,” siger hun.
Johnson begyndte at tale ved konferencer og lede online gruppechat for at gøre opmærksom på misofoni, og tusinder kom. Hun udviklede et netværk af udbydere til at arbejde med misofonipatienter, herunder terapeut Jaelline Jaffe.
Men samfundet er stadig relativt lille, og anerkendelsen af tilstanden er stadig ikke universel. Misofoni er opført af National Institutes of Health på sin hjemmeside for sjældne sygdomme som en kronisk lidelse (selvom Jaffe og Johnson siger, at den sandsynligvis er underdiagnosticeret og måske ikke er så sjælden).

Og det er ikke opført i Bibelen om psykiske lidelser, DSM-5, hvilket gør det svært for læger at identificere det og sjældent for forsikringsselskaber at dække behandlinger relateret til det.

“Problemet er, at hele feltet i øjeblikket er udefineret,” siger Johnson.
Og der er ingen skudsikre behandlinger. Men der er nogle strategier, der kan hjælpe nogen med at klare sig. At oversvømme ørerne med støj, støjreducerende hovedtelefoner, opmærksom vejrtrækning eller bare rejse sig og tage en rask gåtur kan omdirigere opmærksomheden. Andre har fundet antidepressiva eller motion nyttigt.
For Ellie Rapp har en kombination af støjreducerende hovedtelefoner og at lære at se på livet lidt anderledes hjulpet hende til at udmærke sig i skolen og klare sig derhjemme.
“Misofoni … jeg vil sige, at det plejede at definere, hvem jeg er, men nu ser jeg det bare som en anden del af mit liv,” siger hun.
Hun dimitterer fra gymnasiet til foråret og planlægger at studere kognitiv videnskab på Case Western Reserve University til efteråret.
“Jeg vil grundlæggende være en Dr. Jaffe og få min Psy.D eller Ph.D. og til sidst løse mysteriet og helbrede det,” siger hun.
Ellie Rapps mor, Kathy, understreger, at familiestøtte spiller en stor rolle i at hjælpe mennesker med misofoni. Ved konferencer og møder har de mødt voksne, som oplever isolation og fortvivlelse, fordi deres familier ikke troede på dem.
“Det lyder bizart, men det er meget virkeligt, og en families hjælp tror jeg er afgørende for at hjælpe nogen til at leve et mere fyldestgørende liv,” siger hun.

Misofoni behandling og triggere – hvad aktiverer dig?

Liste over almindelige triggere
Der er en chance for, at det at læse om triggere kan få dig til at tage den beskrevne trigger ”på dig”. Men dette sker kun for nogle mennesker, noget af tiden. Nogle mennesker rapporterer også, at det kan være et problem at høre eller forestille sig prøve triggerlyde.
Hvis det kan være et problem for dig at lære om nye triggerlyde, så skal du stoppe med at læse denne side NU. STOP.

Menneskelyde
Mund og spisning: “Ahh” efter drikkelse, bøvse, tygge, knuse (isterninger eller anden hård føde), sluge, tyggegummi og pop-lyde, kysselyde, neglebidning, bestik der skraber tænder eller tallerken, slubre, nipper til, slikke, smække, spytte, suge (isterninger mv.), synke, tale med mad i munden, tandbørstning, rense tænder, sutte tænder, smække med læberne, lyde fra våd mund, skære tænder, rense halsen, kæbe click.

Vejtrækning/nasalt: Grynte, klagelyd, skrige, kraftig eller blød vejrtrækning, snøfte, fnyse, snoring, nyse, højlydt eller blød snak, sprøde stemmer, overbelastet vejrtrækning, hikke, gabe, næse der hyler og hvæsen.

Vokal: Nynne, dæmpet snak, nasale stemmer, overforbrug af ord som uhm eller ahh (gentagne ord), hvislelyde (S, P, T, CH, K, B lyde), synge, dybe stemmer, dårlig sang, bløde viskende stemmer og fløjt.

Baby: Babygråd, pludren, voksne der bruger babysnak, børn der skriger.

Miljølyde
Husholdning/kontor: Kliklyde ved SMS skrivning, tastatur/mus, TV fjernbetjening, kuglepen kliklyde, skrivelyde, papirnusseri/rivning, ur der tikker, mobile ringetoner.

Køkkenudstyr/metaller: tallerken klapren, gaffel skraber tænderne, sølvtøj der rammer tallerkner eller andet sølvtøj og mønter der larmer i lommer.

Plastik: Sammenpresning af vandflasker, ødelægge hård plastik, hoppebolde.

Indpakning: Sammenkrølning af plastikposer, åbning eller gnidning af plastikposer, sammenkrølning af mademballage.

Biler: Tomgang over lange perioder, bip-lyd når bilen er låst, smække med bildøren, bilnøgler banker imod ratstammen, blinklys klik-lyd.

Tungt udstyr: Græsslåmaskiner, løvblæser, air conditioning (klimaanlæg), motorsave.

Effektlyde: Andre menneskers stemmer, dæmpet basmusik eller TV igennem vægge, smækning af døre/vinduer, dunkelyde fra basketbold.

Lyde fra dyr: hunde der gør, fuglelyde, græshopper, frøer, hunde og katte der slikker sig, drikker, slubre, spiser, piver, hunde der klør sig og forsøger at bide deres lopper, kløer der tapper.

TV: Højt TV eller radio, støj.

Relateret til kropsbevægelser: Fødder der skraber (tørre fødder på gulv/gulvtæppe) eller tapper, knips med fingrene, slæbe fødder, hæle, flip-flop sandaler, knæk af led/knoer, blinke med øjnene, neglebidning eller -klipning, spisning, tygge, rastløshed, sno håret, bevægelser i hjørnet af øjet, gentagne fod- eller kropsbevægelser, kæbetygning/bevægelser.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Har du også angst? (tanker om at din misofoni bliver aktiveret i fremtiden)
Læs denne artikel bliv angstfri i år

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Info om BWRT kurset? (og hvordan terapien bruges som misofoni behandling)

Læs om BWRT kursus

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

| Lavt stofskifte test |

| METAsundhed test |

| Astmatisk bronkitis | Kronisk bronkitis | Brystkræft |

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

1) Tag en misofoni test
2) Læs om BWRT
3) Læs om Triggerlyde før misofoni behandling
4) Læs om misofoni og den nye behandling (BWRT.dk)

NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden alternativ behandling og siden min sundhed der også linker til denne side om misofoni behandling.