Immunforsvar boost det. Styrk dit immunsystem nemt

Immunforsvar | Hvordan virker det? Hvordan styrker du det?

Dit immunforsvar

Immunforsvar som er robust er nøglen til et sundt og langt liv.
Når du har et robust og stærkt immunforsvar, er du bedre rustet rent statistisk, til at modstå en eventuel smitte og dermed undgå at blive syg (særlig længe).

Den kampdygtighed som dit immunforsvar har, er udslagsgivende for hvor syg og dårlig du bliver af en bakterie – eller virusinfektion, og om du har brug for hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen på et hospital.

Det er statistisk veldokumenteret, at mennesker med et svagt/dårligt/nedsat/svækket immunforsvar, har størst risiko for at blive slemt eller alvorligt syg af en infektion.

Du har to immunforsvar

Dit immunforsvar er inddelt i to kampsystemer:

  • Det medfødte.
  • Det erhvervede.

Det medfødte immunforsvar (innate) reagerer først, og på en generel måde overfor alle fjendtlige organismer ved at fremsende leukocytter til at bekæmpe enten bakterier eller parasitter. Du har også allergiceller (mastceller) og patruljeceller (monocytter) der hjælper med at reagere eller overvåge om der foregår en invasion i kroppen.
Makrofager spiser bakterier, virus og fremmede organismer og dine dendritceller foreviser stumper af fjenden til T-celler og B-celler.

Det erhvervede immunforsvar (adaptive) reagerer senere, og mere specifikt hvis fjenden har været der før, ved at koordinere et specifikt angreb på fjenden med lymfocytter (T-celler og B-celler).
Når en fjende genkendes produceres der antistoffer hos B-celler der præcist matcher de antigener der sidder på fjendens overflade, så de kan ødelægges.
T-celler er målrettet inficerede celler, og opdeles i T-hjælperceller, T-dræberceller og T-hukommelsesceller.

Hvordan bekæmper dit immunforsvar fjender?

Dit immunforsvar beskytter dig mod sygdomme og infektioner inden de gør skade, og har allerede fra da du var barn, bekæmpet fjendtlige organismer på dine vegne helt automatisk.

Et immunforsvar består populært sagt af en forsvarslinje og en kampplads.
Med andre ord omtales dit immunforsvar ofte af læger og forskere som de hvide blodlegemer, der er blot langt mere samspil i kroppen som beskrives i det følgende.

En fremmed organisme (bakterie eller virus), har først brug for at gennemtrænge kroppens barrierer (forsvarslinjen) som for eksempel hud, slimhinder eller forskellige kropsvæsker, inden det egentlige slag på kamppladsen kan foregå.

Huden, der består af flere lag, beskytter mod indtrængende fremmedlegemer og bakterier.
Slimhinder findes i overflod i kroppen blandt andet i; øjne, næse, mund, hals, lunger, tarmkanalen & kønsorganer/urinveje.
Kropsvæskerne kan for eksempel være tårer eller mavesyre.

Slipper den fremmede organisme igennem disse barrierer og ind i kroppen, igangsættes dine immun ”soldater” der består af et medfødt (innate) og et tilpassende eller (adaptive) immunsystem, der først hurtigt angriber generelt alt hvad der er fremmed og dernæst lidt eftertænksomt den specifikke ”neutraliseringskode” for bakterien eller virus såfremt det er en gammel bekendt.

Succesraten for dit immunforsvar i velfungerende tilstand er høj, og ellers resulterer det blandt andet i infektion, forkølelse, influenza med videre.

Boost dit immunforsvar online med Immun Buuzter™?

🙂

Hvilke barrierer har dit immunforsvar?

Forsvarslinjen i dit immunforsvar består som nævnt af forskellige barrierer, for at forhindre fremmede organismer i at trænge ind i kroppen.

I det følgende er nævnt nogle af de væsentligste:

  • Hud. Huden består af flere lag (overhud, underhud = epidermis & dermis) og dækker hele kroppen fra top til tå.
    Overhuden er vandfast, og beskytter på bedste vis imod fremmede organismer som for eksempel bakterier, med mindre du har fået rifter, sår med videre.
  • Kropsvæsker. Spyt i munden fjerner for eksempel bakterier lokalt, eller sender dem videre til destruktion i mavesyren. Øjet der løber i vand, kan være en udrenselsesproces for at fjerne snavs eller bakterier.
    Overhuden er vandfast, og beskytter på bedste vis imod fremmede organismer som for eksempel bakterier, med mindre du har fået rifter, sår med videre.
  • Kønsorganer/urinveje. Slimhinder har som huden brug for at være intakte og tilpas smidige. Hvis slimhinder bliver for tørre, som kan ske ved; kemoterapi, kvindens overgangsalder og for eksempel rygning, vil immunforsvaret blive svækket.
  • Lunger. Lungerne består af cirka 300 millioner små blærer kaldet alveoler (små luftfyldte hulrum). Alveolerne udveksler ilt (O2) fra luften og kuldioxid (CO2) fra blodet, og kan hoste bakterier op igen. 1)
  • Maven. Maven er en del af fordøjelsessystemet og mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes. 2)
  • Næsen. Næsen er en del af åndedrætssystemet (luftvejene) og medvirker til at opvarme og fugte luften inden den kommer ned i lungerne. Der er små fimrehår i næseborene for at fange fremmedlegemer, der omdannes til ”bussemænd” for at de kan udskilles. 3)
  • Tarmen. Tarmen er en del af fordøjelsessystemet og udgør cirka 70-80% af dit immunforsvar. Mave-tarm systemet er medvirkende til at vurdere om fremmed organsimer er ven eller fjende. 4)

Immunforsvar intelligens

Immunforsvaret kan i de fleste tilfælde skelne mellem mikroorganismer udefra og kroppens egne celler, fordi det tilpassende (adaptive) eller erhvervede immunforsvar hele tiden arbejder fra nyfødt til afslutning af livet.

Du kan tænke på det som om dit immunforsvar konstant går op til teori- og køreprøve, for at ”skille skidt fra kanel” hvor kanel er dine egne celler i kroppen.

Stort set er dette et godt fænomen, undtagen ved sygdom og ulykke, hvor der kan blive tale om blodtransfusion eller organ transplantation for at overleve, og fordi dit immunforsvar vil forsøge at bekæmpe det fremmede i kroppen, tilføres der ofte immundæmpende medicin i disse tilfælde for at undgå at kroppen frastøder organet.

Under svangerskab opstår der et lille nyt menneske inde i kroppen, og fordi moderkagen fungerer som et afgrænsende ”filter” mellem foster og moderen, sker der ingen overførsel af antigener fra foster til moderens blod hvilket forhindrer en reaktion i moderens immunforsvar. 5)

Immunglobuliner (IgG) kan derimod transporteres fra moder over til fostret via moderkagen, og på den måde oprustes antistoffer hos fostret til at være kampklar imod de virus og bakterier som moderen allerede har opbygget. 6)

Inden fostret er skabt, har begge partnere måske allerede ved første stævnemøde kysset.
Når to mennesker kysser i flere sekunder, blandes der spyt, og forskere (State University of New York ) har fundet ud af at der overføres op til 80 millioner bakterier så længe kysset varer.

På denne måde kan dit immunforsvar styrkes over tid, fordi kroppen naturligt vil danne antistoffer for at bekæmpe de fremmede bakterier, og det kan forædle immunforsvaret med kampdygtighed overfor fremmedlegemer som du ellers aldrig ville have været udsat for – til gavn for eventuelle fælles børn (se ovenstående forklaring). 7)

Råd og skepsis om at booste dit immunforsvar

Hvis dit immunforsvar havde været sammenlignelig med en muskel, så havde det været nemt.
Der findes et utal af træningsprogrammer for specifikke muskelgrupper, så søg på internettet, find en passende plan og sværhedsgrad, og gå i gang…

Desværre er dit immunforsvar en kompleks størrelse, som er forsøgt tydeliggjort med inddeling i; medfødt, adaptivt, barrierer, leukocytter, lymfocytter (T-celler, B-celler) med videre.

Derfor gælder det om at foretage en ”bredspektret” forbedringsindsats der dækker flere eller mange indsatsområder, så de enkelte elementer i dit immunforsvar hver især bliver styrket, og dermed opnår du et reelt boost af dit immunforsvar når alle små eller større indsatser lægges sammen.

Pyha og øv. Der er ingen super nem vej eller ”quick fix” til et stærkere og mere robust immunforsvar. 8)
Derfor gælder det om at finde en balance i din indsats, hvor meget du kan fylde din ellers travle kalender med af forbedringer i din livsstil, og udføre de indsatser du vælger så helhjertet som muligt uden at overdrive med ekstremer (for eksempel hård træning der kortvarigt kan nedsætte dit immunforsvar)!

Tegn på et svagt immunforsvar

Der kan være flere tegn end dem der er nævnt nedenfor, og et enkelt stående og forbigående tilfælde vil næppe være nok til at opruste opmærksomheden på et svagt immunforsvar:

  • Allergier
  • Bihule/pandehulebetændelse
  • Bronkitis/betændelse i øvrige luftveje
  • Blærebetændelse/underlivsbetændelse
  • Forkølelse
  • Hudproblemer
  • Influenza
  • Mellemørebetændelse
  • Tarm irritation/problem

Ved gentagne gange at indtage antibiotika ved simple forkølelser, risikerer du at blive immun overfor virkemidlet, og det kan betyde forringet behandling ved langt alvorligere virusangreb.

8 af de bedste råd til at styrke dit immunforsvar

Du kan følge de nedenstående otte bedste råd til et bedre immunforsvar, så længe du som anbefaling minimum vælger fire råd du mener passer til dig og din livsstil, og som du vil udføre i en længere periode og optimalt set resten af dit liv om nødvendigt.

Der er umiddelbart ingen prioritetsrækkefølge i opstilling af de bedste råd til at give dit immunforsvar et boost, så undgå at blive forpligtet til at tro at nr. 1 til nr. 4 er de bedste at vælge.
Vælg indsats efter din livsstil (eller du kan også ændre din nuværende livsstil), din fysiske formåen og tid til rådighed i døgnet eller hver uge.

Gå seriøst (ingen ekstremer) til værks med det du måtte vælge på listen:

  • 1. Indre lykke. Styrk psyken. Hvad er det der får dit hjerte til at synge?
    Hvis du blot har hoppet på ”hamsterhjulet” i karrieren af den ene eller anden grund, så skylder du dig selv at finde din passion nu, eller gøre mere hver dag af det der gør dig glad. (Nej, det har intet med egoisme at gøre).
    Undersøg yoga, tai-chi, mindfulness eller anden koncentrationsøvelse du kan lave derhjemme. Stress hormonerne forstyrrer det arbejde der udføres af de hvide blodlegemer, så der er større risiko for infektioner. 9)
  • 2. Søvn. Dit immunforsvar svækkes hvis du sover for lidt, hvilket typisk vil være under 6 timer hver nat i gennemsnit. Derudover hjælper det ingenting at sove for eksempel 11 timer i troen om at det styrker dit immunforsvar, desværre.
    En stabil søvnrytme med lettere afslapning fra kl. 21 (ingen blå lys fra computer eller tablet), og søvn fra kl. 22 indtil kl. 06 om morgenen er tæt på optimalt (alt efter om du er A eller B menneske). 10)
  • 3. Luft & motion. Gå ture i naturen, eller stil dig udenfor i baghaven helst i minimum 15 minutter hver dag når solen er oppe, uden solcreme eller solbriller på (D-vitamin dannes fra sollyset). Dyrk helst motion, fremfor kun at stå eller gå, og gerne 30 minutter hver dag. 11) 12) 13)
  • 4. Rens ud. Stop rygning. Minimer eller fjern alkohol og sodavand fra din diæt. Drik vand, fordi kroppen har brug for cirka 2 liter vand hver dag, og noget mere hvis det er varmt i vejret fordi du dermed sveder mere. Overvej enten te eller kaffe med måde. 14) 15)
  • 5. Kost. Fjern rødt kød, fast food, kager (sukker) og kedelige færdigretter.
    Indfør fisk, magert kød (kylling), fuldkornsprodukter, grønt, frugter, nødder, vitamintilskud og sunde olier. 16)
  • 6. Socialt samvær. Arbejdskollegaer, studiekammerater, familie og venner tæller med her. Der er forsket i, at flere venner i omgangskredsen øger chancen for et styrket immunforsvar hen ad vejen, og meget få venner kan derimod øge chancen for infektioner. Har du få venner eller relationer, så opdyrk flere ved; foreningsliv, fritidsaktiviteter, sport eller eventuelt velgørende gratis arbejde.
    NB: Virtuelt samvær (på grund af coronakrisen), er mindre gavnligt end fysiske relationer, det hjælper dog stadig imod ensomhedsfølelsen ved intet samvær med nogen.
  • 7. Hygiejne. Barriererne som hud og slimhinder kræver god hygiejne for at bakterier og virus kan stoppes effektivt. God tandbørstning, brug af tandtråd, grundig jævnlig håndvask (også på grund af coronavirus), kropsbadning med videre er god praksis for ”et sundt sind i en sund krop”. 17) 18)
  • 8. Brug psyken. Immun Buuzter™ online kursus træner din hjerne og forestillingsevne til at støtte dig i et stærkere og mere robust immunforsvar, når og hvornår du selv har lyst. Helt enkelt og naturligt. 19)

Tag ansvar, og pas altid godt på dig selv!

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Oversigten over alle personlighedstest
Angst test
Depressionstest
Enneagram test
Immunforsvar test
Lavt stofskifte test
METAsundhed test
Misofoni test
NLP test(sansetest)
OCD test
Parforholdstest
Stress test

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Immunforsvar boost med Immun Buuzter™ online:

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

| Min sundhed |
| Personlighedstest | Teorierne bag tests |

| Angst test | Angst | Angst anfald | Angst symptomer | Angst behandling | Angst Kvikfix online kursus |
| Guide angst kvikfix | Slip angsten | Eksamens angst | Forstå din angst score | Præstationsangst | Sceneskræk |
| Generaliseret angst | Panikangst | Socialangst |

| Depressionstest | Depression behandling | Depression symptomer | Tegn på depression |
| Fødselsdepression | Vinterdepression | Symptomer på depression |

| Enneagram test | Enneagram typer | Enneagrammet type 7 | Enneagrammet type 8 | Enneagrammet type 9 |
| Enneagrammet | Enneagrammet type 1 | Enneagrammet type 4 | Enneagrammet type 2 |
| Enneagrammet type 5 | Enneagrammet type 3 | Enneagrammet type 6 |

| Immunforsvar test | Styrk immunforsvaret | Boost immunforsvar | Lavt immunforsvar |
| Immun Buuzter online kursus | Immunforsvar | Immunsystem | Dårligt immunforsvar |
| Nedsat immunforsvar | Svækket immunforsvar |

| Lavt stofskifte test |

| METAsundhed test |

| Misofoni test | Misofoni behandling | Din reaktion på misofoni |
| Hvad er had for lyde | Resultater fra testen om had for lyde |

| NLP test | Nonverbal kommunikation | Mentaltræning | NLP |

| OCD test | Forstå din OCD score | Baggrund for test om OCD |
| OCD | Hvad er OCD | OCD behandling | OCD Kvikfix online kursus |
| OCD Kvikfix guide | OCD symptomer | Tvangstanker | Tvangshandlinger |

| Parforholdstest | Intimitet og sex | Kommunikation kompromis kommitment |
| Seksuel dysfunktion | Sex test | Dyspareuni | Anorgasmi | Vulvodyni | Vaginisme |
| Manglende sexlyst | Rejsningsproblemer | Erektil dysfunktion | For tidlig sædafgang |
| Prostata orgasme | G punkt mænd |
| Sprøjte orgasme | G punkts orgasme | Kvindens G punkt |
| Klitorisorgasme | Hvor sidder klitoris | Skedeorgasme | Kvindens A punkt |

| Stress test | Stress symptomer | Søvnproblemer | Tegn på stress |

| Astmatisk bronkitisKronisk bronkitis | Brystkræft |

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

1) Immunforsvar i Lunge
2) Immunforsvar i Mave
3) Immunforsvar i Næse
4) Immunforsvar i Tarm
5) Mere om immunsystemet
6) Dit immunforsvar og immunglobuliner
7) Dit immunforsvar og kys
8) Hjerteforeningens råd til immunforsvar
9) Nul stress er bedst for dit immunforsvar
10) Dårlig søvn påvirker dit immunforsvar
11) Daglig motion styrker dit immunforsvar
12) Moderat motion styrker dit immunforsvar
13) Moderat solbadning forebygger et lavt immunforsvar
14) Rygestop er essentielt for et godt immunforsvar
15) Moderat eller intet alkoholforbrug er vigtigt for et robust immunforsvar
16) De 10 kostråd til et stærkt immunforsvar
17) Sundhedsfaglige råd til dit immunforsvar
18) Din modtagelighed for smitte ved et svagt immunforsvar
19) Optimal Thymus(brislen) aktivitet er vigtig for dit immunforsvar

NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden alternativ behandling og siden min sundhed der også linker til denne side om immunforsvar.