Personlighedstest | → Test dig selv og bliv klogere på 5 min.

Personlighedstest som; angst test, depressionstest, enneagram test, immunforsvar test, parforholdstest og stress test

Tag en personlighedstest og få værdifuld indsigt om dig selv

Personlighedstest om dig

Personlighedstest checker din personlighed ved at spejle dig på baggrund af en eller flere tests. Du får en status over hvordan du har det her og nu, og kan derfor med fordel vende tilbage med for eksempel 3-6 måneders mellemrum og foretage en personlighedstest igen.

Disse test er ofte et målrettet billede af dig som person, omend de fleste test har overordnede kategorier i deres bagvedliggende teori, og derefter kan blive særdeles detaljerede når der bruges tid på fordybelse og kortlægning af dig ved en efterfølgende personlig feedback.

Der er væsentlige forskelle på både online personlighedstest og dem der udleveres af en konsulent. Primært er forskellen om du ønsker viden om faglighed kontra personlighed eller du ønsker viden om dybe personlighedstræk og mulige forbedringspunkter.

Hvilke personlighedstest er der?

Du kan på nedenstående liste se hvilke af de mest almindelige personlighedstest der er, og især dem du kan finde via denne hjemmeside.

Klassiske personlighedstest (konsulent evalueret):

Belbin 1)
DISC 2)
Extended DISC 3)
Myers Briggs 4)

Personlig udvikling (auto-resultat):

Emotionel intelligenstest
Enneagram test
NLP test (sansetest)
Parforholdstest

Sundhedstests (auto-resultat):

Angst test
Depressionstest
Erektil dysfunktion test
Immunforsvar test
Lavt stofskifte test
METAsundhed test
Misofoni test
OCD test
Seksuel dysfunktion test
Stress test
Mv.

Personlighedstest og dit selvbillede

Hvis du vil vide hvorfor det er godt for dig at tage en personlighedstest engang imellem, så handler det om at få mere viden om dit selvbillede (hvordan du ser dig selv), fordi det så bliver endnu nemmere at navigere ude i verden iblandt andre mennesker jo bedre du kender dig selv.
En personlighedstest er et godt redskab som kan bruges til at give et mere omfattende og nuanceret billede af dig som person, vel vidende at du naturligvis indeholder meget mere end en kortere test kan oplyse. Ønsker du den mest komplette analyse af din personlighed findes der en ret bekostelig NEO PI-R 5) test med ca. 240 spørgsmål.
Alle andre personlighedstest har et maksimum af typisk 40-60 spørgsmål i et kompromis af ret god nøjagtighed kontra tidsforbruget på at udfylde dem.
Derfor er det så vigtigt at du også med online personlighedstest får en form for feedback, enten af et menneske eller som minimum en mail med flere oplysninger fra den hjemmeside der udbyder testen.

Hvornår bruges en personlighedstest?

De klassiske test om personlighed bruges f.eks. af arbejdsgiver under en rekrutteringsproces, som du oplever på den anden side i din jobsøgning og er et supplement, fremfor et endeligt beslutningsgrundlag, når der er opstillet en seriøs praksis for medarbejder rekruttering og personlige interview af kandidater. Denne type test kan også bruges på et team, for at afdække hvordan teamet kan samarbejde endnu bedre.
Stil derfor krav, når du konfronteres med en personlighedstest, om at få en personlig feedback på dit resultat – i stedet for at resultatet står alene uden nogle kommentarer.
Nyere personlighedstest kan være designet som en rejse indad i personlig udvikling, som du ønsker at afdække af eget valg – fordi du gerne vil udvikle dig på flere planer og med dine sociale relationer.
Endelig kan en personlighedstest være udviklet i form af en decideret sundhedstest hvor du får oplyst mulige advarselstegn eller lidelser som du kan bringe videre til en METAsundhed 6) terapeut eller læge.

Hvor ofte har du brug for at tage sådan en personlighedstest?

Da de fleste tests kan tages online, ofte på mindre end en halv time, anbefales det at tage en klassisk personlighedstest(om faglighed) minimum hvert halve år – enten privat for at øge indsigten i personlig udvikling, eller som medarbejder for at kunne følge forandringen i kompetenceudvikling og evnen til selvledelse.

Drejer det sig om den nyere form for personlighedstest der retter sig imod personlig udvikling og udforskning af selvet, anbefales et interval på ca. 3 måneder for at forny din indsigt og afdække ændringer i din egen måde at opfatte verden på. Også fordi det vil være vanskeligt at måle forandringer i din personlighed på under 3 måneder, medmindre du har gennemgået en radikal behandling der skaber virkeligt hurtige resultater.

Endelig når det drejer sig om de såkaldte sundhedstests, anbefales et interval på ca. 1-2 måneder, og især hvis testen drejer sig om at forvarsle eller afdække graden af en lidelse – kan 2-4 uger være et bedre interval samt naturligvis akut ved spontane ændringer i adfærd eller helbredstilstand.

TAG ALTID ANSVAR FOR DIT HELBRED OG SØG LÆGE HVIS DU ER I TVIVL!

Hvad kan en personlighedstest bruges til?

Normalt er der enten et fagligt formål med at bruge en personlighedstest, som der allerede er nævnt for eksempel i forbindelse med en rekruttering og at finde den kandidat til jobbet der har det bedste match – eller også vil en personlighedstest bruges til egen personlig indsigt med formål om at styrke et specifikt område eller generelt om at få mere indsigt i dig selv som et helt menneske.

Vær opmærksom på, at en personlighedstest producerer et mere eller mindre nuanceret billede af dig som person på baggrund af dine svar. Dine svar kan være helt autentiske baseret på den du virkelig er, eller kan være baseret på det du tror at modtageren af din test ønsker at du svarer.
Derfor kræver personlig udvikling indsigt – her forstået på den måde at et “retvisende” resultat af dig fra en sådan test, kræver naturligvis indsigt i dig som person samt at den person der giver dig feedback er trænet indenfor flere psykologiske teorier.

Derudover har vi mennesker generelt en evne til at være “blinde” overfor vores egne mangler og svage sider(og nogle gange også vores styrker), så resultatet af en personlighedstest kan medvirke til at minde os om i hvilke områder vi er velfunderede, og hvor vi har mulighed for at forbedre os.
Endelig er en personlighedstest helt personlig, dvs. det er vanskeligt og endda helt ubrugeligt at sammenligne sig selv med andres resultater, hvis du har adgang til disse, for intet i de klassiske – eller helt personlige personlighedstests (om personlighedstyper) er direkte sammenlignelige eller kan konstateres at være gode eller dårligere end andre.

Med mindre disse bruges som et benchmark, det vil sige med et fastsat interval (f.eks. et år) og den samme type personlighedstest til kun at måle dig selv med dig selv.

Vi er allesammen forskellige og gode nok som dem vi er. Det drejer sig blot om at afdække præcis hvem vi er, og lære at acceptere de gode og mindre gode sider som vi alle har i større eller mindre grad.

Netop vores forskellige sider, som vi ønsker at fremhæve eller skjule, kan afstedkomme indre konflikt og især her kan du blive klogere på din egen indre nonverbal kommunikation 0)

Kan du snyde en personlighedstest?

Ja selvfølgelig kan du det. Det er nemt ved bare at sætte dine svar i vilkårlig rækkefølge og uden på nogen måde at svare ærligt.
Den eneste du snyder er bare dig selv eller eventuelt kommende arbejdsgiver så de får et helt forkert indtryk af dig 🙁

Søg derfor at fjerne alle forstyrrelser (mobil, TV og andet) i de 5 minutter du tager en personlighedstest, så du kan være fuldt koncentreret om dine mest ærlige og spontane svar.
Hvis du alligevel er forundret over resultatet af den personlighedstest du har besvaret, så kan det være en mulighed for at lære dig selv bedre at kende (vi er ofte blinde overfor vores eget selvbillede, på den måde at vi tror andre opfatter os som vi selv gør).
Det kan naturligvis også være en taste/slåfejl i dine svar – så tage samme personlighedstest lige bagefter en gang til og se om du får det samme resultat.
Hvis du får samme resultat efter at have taget den samme personlighedstest to gange med kort mellemrum, så er resultatet nok gældende, og måske kan det betyde at du kommer til at “sluge nogle kameler” om dig selv 🙂
Dette er faktisk en positiv ting, altså at udvikle sig og vokse på det personlige plan som menneske.

Hvorfor bruge en personlighedstest?

Personlighedstest er et værdifuldt værktøj til støtte i beslutningsprocessen ved rekruttering.
Der findes en god tommelfingerregel der påpeger at en medarbejder hyres på sine kompetencer og faglighed, og bliver fyret på sin personlighed. Derfor kan en personprofil været givet meget godt ud, fordi den kan hjælpe en rekrutteringskonsulent eller interviewer med at spore ind til væsentlige spørgsmål der afdækker relevant information om den kommende medarbejder. Vær derfor selv opmærksom på under jobsamtaler, at du får personlig feedback på denne personlighedstest, så du også har mulighed for at argumentere for dine svar og det som denne personlighedstest antyder om din personlighed og samarbejdsevner.

Personlighedstest er også et fint støtteværktøj i personlig- eller teamudvikling, og kan endda være det igangsættende element for forandring til det bedre.
Derfor kan en personlighedstest bruges til at få klarhed over:

Styrker og udviklingspotentialer
Opgaver der giver dig energi, og hvilke der kvæler dit potentiale
Dine motivationsfaktorer og hvad der dræner dig for energi
Kommunikationsstil som du forventer fra andre, og din egen overfor andre
Teamsammensætning om hvordan opgaverne skal fordeles og kommunikeres.

Omkostninger/besvær med en personlighedstest

Prisen for en personlighedstest er ofte ubetydelig i forhold til de langt større omkostninger i forbindelse med fejlrekrutteringer, ineffektive teams og medarbejdere der stagnerer i udvikling og derfor forlader virksomheden uden at være blevet udfordret.

Som tommelfingerregel koster en medarbejder rundt regnet i gennemsnit 1 million kroner pr. år når; bruttoløn, feriepenge, sundhedsforsikring, pensionsopsparing, frokostordning, sygedage, firmabil mv. lægges sammen.

Sammenlignet med et par tusinde kroner til en personlighedstest, er dette som tidligere nævnt godt givet ud, fordi det er meget nemmere at opdage uhensigtsmæssigheder i et match eller utilfredshed hos én medarbejder, i et teamsamarbejde eller hos den kommende medarbejder der undergår en rekrutteringsproces – og få talt og diskuteret løsningsmuligheder inden det bliver for sent og problemerne forårsager dårligt psykisk arbejdsmiljø og endnu større personlige og/eller økonomiske omkostninger for arbejdsgiver.

De forskellige teorier bag hver personlighedstest

Læs en kort beskrivelse af teorierne bag hver personlighedstest nedenfor.

Belbin personlighedstest teori
Forskning har vist, at de mest succesrige teams bestod af en varieret blanding af adfærd.

De opdagede, at der er ni klynger af adfærd – disse blev kaldt ”Teamroller”. Hvert team har brug for adgang til adfærden i hver af de ni ”Teamroller” for at blive et højtydende team. Dette betyder dog ikke, at hvert team kræver ni mennesker! De fleste mennesker vil have to eller tre ”Teamroller”, som de er mest komfortable med, og det kan ændre sig over tid. Hver teams rolle har sine styrker og svagheder, og hver rolle har lige stor betydning. Men ikke alle er altid påkrævet på samme tid – det er vigtigt at først se på teamets mål og udarbejde hvilke opgaver der skal udføres. Når dette er sket, kan der ske drøftelser om, hvilke og hvornår hver rollefunktion skal udnyttes 1).

DISC personlighedstest teori
DISC-personlighedstesten, der er baseret på Marstons DISC-teori, er blevet brugt i forretnings- og personlige applikationer i mere end 30 år. Ligesom at skabe uendelige nye farver ved at blande primære farver til maleri, bruger DISC personligheden disse fire grundlæggende personlighedstræk ved menneskelig adfærd, og hver person har en meget unik blanding. Det er farvepaletten af personligheden. DISC teoriforskning, som Marston gennemførte i 1920’erne, fortsætter i dag for at give os et godt indblik i menneskelig adfærd og DISC personlighedstyper 2).

Extended DISC personlighedstest teori
Extended DISC® er metoden bag vores adfærdsmæssige vurderinger. Extended DISC® hjælper med at øge selvbevidstheden og bedre forstå adfærdsmæssige stilarter hos andre mennesker.

DISC-modellen blev skabt af William Moulton Marston for 100 år siden og identificerer fire adfærdsmæssige stilarter; D-Style (Dominance), I-Style (Influence), S-Style (Steadiness) og C-Style (Compliance) 3).

Myers Briggs personlighedstest teori
Formålet med Myers-Briggs Type Indicator® (MBTI®) personlighedsopgørelse er at gøre teorien om psykologiske typer beskrevet af C. G. Jung forståelig og nyttig i folks liv. Essensen af teorien er, at meget tilsyneladende tilfældig variation i adfærden er faktisk ret ordnet og konsistent, idet det skyldes grundlæggende forskelle i de måder, hvorpå individer foretrækker at bruge deres opfattelse og dømmekraft.

Identifikation af grundlæggende præferencer for hver af de fire dikotomer, der er specificeret eller implicit i Jungs teori.

Identifikation og beskrivelse af de 16 karakteristiske personlighedstyper, der skyldes samspillet mellem præferencerne 4).

Enneagram personlighedstest teori
Ordet Enneagram kommer fra de græske ord ennea (“ni”) og gram (“noget skrevet eller tegnet”) og refererer til de ni punkter på Enneagram-symbolet. De ni forskellige Enneagram-typer, der er identificeret som nummer én til ni, afspejler forskellige vaner af tænkning, følelse og opførsel, med hver type forbundet med en unik udviklingsvej.

Hver af os har kun ét sted eller et nummer på Enneagrammet; mens vores Enneagramtype forbliver den samme i hele vores livstid, kan vores egenskaber enten blødgøre eller blive mere udtalte, når vi vokser og udvikler. Ud over vores kerne Enneagramtype er der fire andre typer, der giver yderligere kvaliteter til vores personligheder; disse kaldes vinger og pile.

NLP personlighedstest teori
Neurolingvistisk programmering (NLP) er en psykologisk tilgang, der involverer analyse af strategier, der anvendes af vellykkede personer og anvendes til at nå et personligt mål. Det vedrører tanker, sprog og adfærdsmønstre, der læres gennem erfaring overfor specifikke resultater.

Neurolingvistisk programmering blev udviklet i 1970’erne ved University of California, Santa Cruz. Dens primære grundlæggere er John Grinder, en sprogforsker og Richard Bandler, en informationsforsker og matematiker. Judith DeLozier og Leslie Cameron-Bandler bidrog også betydeligt til området, ligesom David Gordon og Robert Dilts.

Internationale betragtninger om personlighedstest

Virkningen af personlighedstest

Personlighedstest kan være nyttige af en række årsager. Disse tests kan hjælpe dig med at lære mere om dig selv og bedre forstå både dine styrker og svagheder. Og mens alle personlighedstest er forskellige, kan det hjælpe dig med at få større indsigt i dine egne adfærdsmønstre ved at lære, at du måske har et specifikt træk.

For eksempel kan dine resultater på en personlighedstest indikere, at du scorer højt på personlighedstrækket omkring introversion. Dette resultat antyder, at du skal bruge energi i sociale situationer, så du har brug for at finde tid alene til at genoplade din energi. At vide, at du har denne tendens, kan hjælpe dig med at genkende, når du bliver drænet af socialt samvær og afsætte tid til stille øjeblikke for at genvinde din balance.

Tips til at tage en personlighedstest

Der er ingen måde at forberede sig på en personlighedstest, men der er nogle ting, du kan gøre for at sikre, at dine resultater er den bedste afspejling af din personlighed:

Vær ærlig. Forsøg ikke at præsentere en “ideel” version af dig selv. I stedet skal du bare svare på en måde, der afspejler, hvem du er, og hvordan du har det.
Læs instruktionerne. Dine resultater er muligvis ikke en nøjagtig afspejling af dig, hvis du ikke forstår retningslinjerne eller spørgsmålene.
Forsøg ikke at “slå testen”. Undgå at forsøge at gætte, hvad du mener kan ses som det “ideelle” svar. Bare svar ærligt.

Når du begynder at se på alle de forskellige personlighedsvurderinger, der er tilgængelige, vil du sandsynligvis bemærke en ting ganske hurtigt. Der er mange “uformelle” tests derude! Bare en simpel onlinesøgning viser et enormt udvalg af quizzer og tests, der er designet til at fortælle dig noget om din personlighed.

Langt de fleste personlighedstest, som du møder online, er bare for sjov. De kan være underholdende, og de kan endda give dig et lille indblik i din personlighed, men de er på ingen måde formelle, videnskabelige vurderinger af personlighed.

Potentielle faldgruber i personlighedstest

Mens personlighedstest til tider kan være nyttige, betyder det ikke, at de ikke er uden ulemper og mulige faldgruber.

Bedrageri er mulig

En af de største ulemper ved selvrapporteringstest er, at det er muligt for dig at engagere dig i bedrag, når du besvarer spørgsmål. Selvom teknikker kan bruges til at opdage bedrag, kan du stadig med succes give falske svar ofte i et forsøg på at “snyde godt” eller fremstå mere socialt acceptabel og ønskelig.

Introspektion er nødvendig

Et andet potentielt problem er, at du ikke altid er god til nøjagtigt at beskrive din egen adfærd. Alle har en tendens til at overvurdere visse tendenser (især dem, der betragtes som socialt ønskelige), mens de undervurderer andre egenskaber. Dette kan have en alvorlig indvirkning på nøjagtigheden af en personlighedstest.

Tests kan være lange

Selvrapportering af personlighedstest kan også være lang, og i nogle tilfælde tager det flere timer at gennemføre. Ikke overraskende kan du hurtigt begynde at kede dig og blive frustreret. Når dette sker, vil du ofte besvare spørgsmål så hurtigt som muligt, ofte uden engang at læse testelementerne.

Scoring kan være subjektiv

Projektive tests (scenarie/situationstest for eksempel Rorschach test) har også en række ulemper og begrænsninger. Det første problem ligger i fortolkningen af svarene. At score test emner er meget subjektivt, og forskellige konsulenter kan give helt forskellige synspunkter på svarene.

Resultater kan være inkonsekvente

Ikke alle personlighedstest er pålidelige eller gyldige. Pålidelighed refererer til konsistensen af en test, mens gyldigheden indebærer, om testen virkelig måler, hvad den hævder at måle.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Læs om Extended DISC

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

| Lavt stofskifte test |

| METAsundhed test |

| Astmatisk bronkitis | Kronisk bronkitis | Brystkræft |

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Styrk dit immunforsvar online?

JA – Immun Buuzter™ nu!

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

0) Nonverbal kommunikation
1) Belbin
2) DISC
3) Teorien bag Extended DISC
4) Myers Briggs
5) NEO PI-R
6) METAsundhed

Disclaimer for personlighedstest:
En personlighedstest er langt fra hele sandheden om dig, og afhænger i nogle tilfælde af hvor godt du kender dig selv. Derfor vil det også være formålstjenligt at tage flere personlighedstest hvis muligt, for på den måde at danne dig et nuanceret billede af dig selv på baggrund af de forskellige psykologiske teorier.
Der kan nemlig forekomme overlap som bruges til at samle et puslespil omkring ensartethed af karaktertræk, der kan hjælpe med at forme et genkendeligt og acceptabelt selvbillede. Herefter er det vigtigt at studere de resterende forskelligheder som i brudstykker kan udvide det aktuelle selvbillede efter teorien om Joharis vindue.

NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden alternativ behandling og siden min sundhed der også linker til denne side om personlighedstest.