Sådan kommer du igennem din identitetskrise

Sådan kommer du igennem din identitetskrise

En identitetskrise er naturlige forandringer

Har du svært ved at mærke dig selv? Oplever du en gang imellem at du kommer til at overhøre dine egne grænser og behov? Bliver du så påvirket af, hvad andre mennesker synes, du bør gøre med din tilværelse, at du har svært ved at finde dit eget ståsted? Så befinder du dig måske i en identitetskrise, som du er ved at arbejde dig igennem. En identitetskrise er i virkeligheden mere en forandring end en krise. Det er en proces der kan føles ubehagelig fordi der vil være mere stilstand end fremdrift i en periode, og dette er ret uvant for de fleste.

Forandringen handler om at du er ved at finde ind til dig selv, og er i gang med at opdage nye dybder i hvem du er som menneske. I den proces er det helt normalt at mærke tvivl, frustration, forvirring og sårbarhed – hvor du er ude af stand til at konkretisere hvorfor disse følelser opstår.

Læs mere om identet.

Brug din identitetskrise til at skabe forbedringer

Imens du befinder dig i en identitetskrise tænker du måske meget over om du passer ind i fællesskabet, om andre kan lide dig og om du er god nok som du er. Når du er midt i disse tanker, er det fordi du dybt inde er nået til et punkt hvor du er klar til at udleve dig selv på en ny og mere tydelig måde end tidligere, og det behov kan gøre f.eks. gøre dig angst for om du bliver afvist, når du så viser dit nye sande jeg.

Din identitetskrise kan være hård at gå igennem, og er på ingen måde et tegn på at der er noget galt med dig som menneske – tværtimod. Den er et tegn på at du er i gang med at mærke dig selv på et dybere niveau, og den opdagelse kan i høj grad bidrage til din livskvalitet i sidste ende, hvis du tillader dig selv at gå ind i den og at tage dine følelser alvorligt.
En god tommelfingerregel er at give dig selv en måneds tid(4 uger) imens du omorganiseringer dine tanker og følelser på et dybere plan, finder ind til hvad du egentlig gerne vil frem med som dit nye jeg, og samtidigt forbereder dig på at åbne op for sparring på dit følelsesmæssige plan i form af terapi, psykolog mv.
Varer denne tilsyneladende identitetskrise længere end 4 uger, så kontakt evt. din læge først, og få information om de tilbud der er til din rådighed.
Tag evt. også en depressionstest og en angst test inden du kontakter din læge, så der er et udgangspunkt at snakke om, hvis disse test viser store udsving hvor det er relevant at snakke videre med en professionel om resultaterne.
Endelig kan du kontakte en terapeut der er vant til at arbejde med følelser i kombination med det kognitive, så du får afbalanceret dine tanker og følelser på samme tid.

Bestil tid til identitetskrise terapi

Når du bestiller tid til terapi hos en psykoterapeut hos os, får du hjælp til at komme igennem din identitetskrise. Du får støtte til at gå igennem din naturlige og sunde forandring på en måde hvor du lærer at bruge de indsigter om dig selv, som din krise kan give dig.