Personlig udvikling: Brug din identitetskrise til at finde dig selv

Personlig udvikling: Brug din identitetskrise til at finde dig selv

Sådan kan din identitetskrise hjælpe dig til at finde dig selv

Står du et sted i livet, som har gjort dig i tvivl om hvem du er? Er du gradvist begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de aspekter af dit liv, som du ellers plejede at identificere dig med?

Det kan være at dine relationer, værdier, holdninger og følelser er ved at ændre sig på en måde, der giver dig en følelse af slet ikke at kunne genkende dig selv længere. Hvis du har det sådan, befinder du dig muligvis i en identitetskrise.

Personlig udvikling: Identitetskriser handler om at finde dig selv

En identitetskrise er i virkeligheden en række naturlige forandringer, som de fleste mennesker går igennem på et tidspunkt i livet. Den opstår når du får et behov for at mærke og vise dig selv som et helt individuelt menneske i højere grad end tidligere. Tidligere identificerede du dig måske med din familie, dine venner, dine præstationer, dine interesser eller dit studie eller arbejde.

Hvis du har en identitetskrise, kan den for eksempel komme til udtryk ved at det pludselig går op for dig, at noget i dit liv alligevel ikke er sådan som du forestillede dig det, og at det derfor føles som om at dit billede af verden i en periode falder lidt fra hinanden.

Personlig udvikling: Bestil tid til coaching og terapi

Det kan have den konsekvens at du som noget nyt får brug for at lægge afstand til mennesker eller værdier, som du ikke satte spørgsmålstegn ved før. Det kan også være at du begynder at fatte sympati for nogle helt nye måder at leve dit liv på, som du ellers har været vant til at betragte som forkerte, ligegyldige eller tabubelagte.

Processen med at mærke dine følelser på ny, at finde dig selv i kaotiske omgivelser og at justere dit liv og relationer så det passer til dig, kan være opslidende og uoverskuelig. Måske kan du klare det selv, men hvis du taber modet undervejs og farer vild, så er det en god måde at give dig selv omsorg og støtte, at du søger hjælp gennem terapi eller coaching.

Bestil tid til terapi eller coaching lige her i vores online webshop

Vil du have et overblik over, hvor meget din identitetskrise påvirker din livskvalitet? Tag vores gratis online depressionstest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.