Enneagrammet. Bliv klogere på din egen personlighed

Enneagrammet. Hvilken en af de 9 Enneagramtyper er du?

Enneagrammet

Ved hjælp af Enneagrammet kan du blive mere bevidst om dine tanke- og adfærdsmønstre, og lære at forstå mennesker og verden på en ny måde udfra 9 forskellige personlighedstyper og deres karaktertræk.
De fleste mennesker der fordyber sig i Enneagrammet kommer på en personlig udviklingsrejse der åbner op for nyt potentiale og udrensning af gamle måder at gøre tingene på.
[vc_row padding_top=”0px” padding_bottom=”0px” bg_video=”” class=”” style=””][vc_column fade_animation_offset=”” width=”1/1″ id=”” class=”” style=””][alert type=”danger” heading=”” id=”” class=”” style=””]

Tag en kort gratis Enneagram test

[/alert][/vc_column][/vc_row]

Enneagrammet – hvad er det?

Enneagrammet er en beskrivelse af 9 personlighedstyper der går mange hundrede år tilbage – nogle påstår helt tilbage til sufi filosofferne, og derfor er modellen en dybtgående forklaring der kortlægger menneskers dybeste motiver for det, de gør. Vi har ifølge Enneagrammet et særligt adfærds- og tankemønster, som kommer til udtryk i det individuelle verdensbillede vi har, alt efter hvilken en af de 9 Enneagramtyper vi er.
Kendskab til Enneagrammet hjælper os til at forstå andres og især vores egne personlighedsmønstre og hjælper os derudover til at forstå os selv og vores omgivelser endnu bedre. Enneagrammet beskriver også hvordan vi kan komme videre og slipper vores mønstre og dermed opnå større kontakt til vores inderste kerne.

Ennea kommer fra græsk og betyder “9” og gram betyder “model”, så derfor er Enneagrammet defineret som modellen over 9 personlighedstyper.

Tag en Enneagram test

Hvis du vil vide mere om hvilken én af de ni forskellige enneagramtyper du selv er, kan du med fordel tage en enneagram test – og derved fordybe dig mere i teorien, enten alene eller sammen med en Enneagram kyndig – udfra den type som dit resultat angiver i denne enneagram test.

Enneagrammet i typer og kassetænkning

Enneagrammet sætter folk i kasser, eller det er hvad de fleste opfatter når de udelukkende kun beskæftiger sig med en overfladisk beskrivelse af Enneagramtyperne, så tror mange fejlagtigt at det er at putte mennesker i kasser. Ved at bruge tid på at gå i dybden og tage en Enneagram test, viser det sig rent faktisk at Enneagrammet hjælper os til at afdække hvilken kasse vi allerede er i – og derefter hvordan vi kan komme ud af den kasse via Enneagrammets udviklingsvej og værktøjer. Så fra at være en “in-the-box” oplevelse første gang du lærer om Enneagrammet, får du løbende præciseret hvilken type du er, og hvordan du herfra kan komme “out-of-the-box” via udviklingsvejen.

Enneagrammet med vinger og pile

Enneagrammet og dets cirkel definerer den forbindelse, der er mellem de typer, der ligger ved siden af hinanden. En Enneagram personlighedstype kan være stærkt påvirket af begge eller kun den ene af de personlighedstyper, der befinder sig som de nærmeste naboer. Disse naboer kaldes for typens vinger. Vingerne i Enneagrammet hjælper til at skabe variation og bredde indenfor hver enkelt mønster. Vingerne modificerer det generelle mønster og blander den med naboens mønstre på en måde så visse tendenser bliver mere eller mindre tydelige.
Det er kun i meget sjældne tilfælde, at der opleves et entydigt mønster, ellers er der typisk træk fra en af vingerne. De fleste har en dominerende vinge, og i nogle tilfælde findes personer med påvirkning fra begge vinger.
Enneagrammet forklarer også de personlighedsskift der sker, når vi oplever stor personlig sikkerhed og tryghed, og når vi føler os pressede eller usikre. Når vi henholdsvis er stresset eller trygge får vi adgang til mønstre fra to andre typer, og disse kaldes for typens pile.
Pilen og dens retning definerer stress- og tryghedsben som de også kaldes. Når vi går med pilens retning, så har vi får lidt modstandskraft i f.eks. en risikofyldt eller presset situation – der defineres som stressbenet, og når vi går imod pilens retning, så har vi overskud og er både trygge og ressourcefulde – der defineres som tryghedsbenet.
[vc_row padding_top=”0px” padding_bottom=”0px” bg_video=”” class=”” style=””][vc_column fade_animation_offset=”” width=”1/1″ id=”” class=”” style=””][alert type=”danger” heading=”” id=”” class=”” style=””]

Download iEnneagram Master til din iPhone/iPad

[/alert][/vc_column][/vc_row]

Udviklingsvejen i Enneagrammet

Enneagrammet påstår at mange af vores handlinger er præget af gamle vaner. Vi er “faldet i søvn” for os selv via vores ego, og sidder derfor fast i de samme tanke- og handlemønstre. Ved bevidst at lære om disse mønstre, giver det os mulighed for at gøre det helt modsatte af hvad vi plejer, og derved få adgang til den særlige evne, der for hver enkelt type er vejen ud af mønsterets slaveri og et højere balanceret livsformål.

Billede af e-bog "Find din enneagramtype"

Køb e-bog: “Find din enneagramtype” skrevet af enneagram underviser John Rhodes

Enneagrammet og identitet

Det kan være en omvæltning at identificere sig selv en af de ni personlighedstyper. For første gang i livet forstår vi måske mønstret og den overordnede begrundelse for den måde, vi har levet og opført os på. Teorien opfordrer os derfor til at kigge dybere ind i mysteriet omkring vores sande identitet, idet teorien hjælper os til at se, hvor fanget vi er i vores indbildning, og hvor fremmede vi er i forhold til vores essentielle natur.

At bruge Enneagram teorien til at nå frem til et bedre selvbillede, bremser blot afdækningsprocessen(eller i realiteten genopdagelsesprocessen) af vores virkelige natur.
Selvom det at kende vores type kan give os vigtig viden, er denne information kun et udgangspunkt for en meget længere rejse.

Kort sagt: Det er ikke det endelige mål kun at kende sin type.

Se mere i denne korte video om Enneagrammet.

Enneagrammet og symbolets opbygning

Cirklen i Enneagrammet modsvarer forening, helhed og enhed – og symboliserer at alt er ét. Inden i cirklen findes næste symbol, trekanten, der henviser til Treenighed. Vores almindelige måde at se virkeligheden på bygger på parvise modsætninger som f.eks. god og ond, sort og hvid, mandlig og kvindelig, introvert og ekstrovert osv. De gamle traditioner taler derimod om mand, kvinde og barn – altså tre. Dette kaldes for “Loven om tre” og alt eksisterende er et resultat af interaktion mellem tre kræfter. Det tredje element i det tredelte Enneagram symbol er heksagonen. Denne figur symboliserer “Loven om syv”, som har at gøre med processer og udviklingsforløb over tid. Loven siger at intet er helt statisk. Alting bevæger sig og bliver til noget andet. Ugens dage, det periodiske system og oktaven i Vestens musiktradition bygger alle på “Loven om syv”.

Når disse tre elementer kombineres (cirklen, trekanten og heksagonen), fremkommer Enneagram symbolet i sin helhed. Det er et symbol, der viser en tings helhed (cirklen), hvordan dens identitet er resultatet af samspillet mellem tre kræfter (trekanten), og hvordan den udvikler og ændrer sig i tidens løb (heksagonen).

Enneagrammet og vejen til den vestlige verden

Georg Ivanovich Gurdjieff (1872-1949) som var en armensk filosof og lærer fik gjort Enneagrammet kendt som symbol i den vestlige verden.

Enneagrammet blev videreudviklet af Oscar Ichazo til den personlighedsmodel vi kender i dag. Han startede den første offentligt tilgængelige undervisning i 1970’erne.

En psykiater og underviser fra Chile, Claudio Naranjo, har siden hen videreført Ichazo’s arbejde – hvori det på denne rejse også nåede Don Riso og Russ Hudson i USA, som har gjort et meget stort arbejde i at udbrede Enneagrammet indtil det kom til Europa(igen).

Hvad er personlig udvikling med Enneagrammet?

Personlig udvikling med Enneagrammet afdækker at nogle igen og igen forsøger at løse deres problemer ved at kæmpe og være stærke. Andre har mere tendens til at bøje af og indgå kompromisser, og andre tilsidesætter gang på gang egne behov for nemmere at opnå det de ønsker. Ved at få indsigt i disse ubevidste mønstre, lærer vi os selv og andre bedre at kende. Vi bliver bedre til at rumme og forstå os selv og andre, og får derved mulighed for at dyrke de særlige evner i hver af de ni Enneagramtyper. Vores tilværelse kan blive rigere, måske lettere, og vi får flere valgmuligheder.

Enneagrammet har mange flere lag:

  • Typeligheder “Look-alikes”
    – Få typedifferentierende spørgsmål for at skabe bevidsthed
  • Udviklingsvejen
    – Integrer valgmuligheder fremfor bevidstløst at gøre det samme
  • Undertyper
    – Afdæk værdier og motivation i parforhold, kollega relationer m.v.

Læs evt. mere om Enneagrammet via Wikipedia.
NB:
Denne og alle andre sider på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden min sundhed der også linker til denne side med Enneagrammet.