Selvledelse top 10

Selvledelse TOP 10

Har du prøvet at vågne op i en tilstand af indre ro og fred, hvor du virkelig glæder dig til at komme i gang med dagen, selv om din kalender i dag ikke er mindre stressende eller fuld af gøremål, end den plejer at være?

Har du fra morgenstunden en fornemmelse af indsigt, så dagen i dag næsten allerede er gennemført mentalt på en god og positiv måde, hvor du ved, at du vil gøre det rigtige, og at det bliver en god dag?

Ved du med dig selv, at uanset hvad du gør, og hvad du kommer ud for i løbet af dagen, så vil alt være en del af din livslæring og et skridt i den rigtige retning for dig?

Selvledelse er hot

Selvledelse er et af tidens hotte emner, og hvis du kan svare ja til disse tre spørgsmål, er du allerede godt på vej til at blive selvleder. Selvledelse kan defineres på forskellige måder, men det væsentligste ved selvledelse er, at du gør det du kan lide, og det der er nødvendigt, uden at andre behøver at fortælle dig, hvad det er. Her er en Selvledelse Top 10, 10 væsentlige kendetegn for en selvleder:

1. Jeg gør mit bedste for at leve den sandhed, jeg tror på her i livet
2. Jeg tror på mig selv og behøver ikke anerkendelse udefra for at yde mit bedste
3. Jeg nøjes aldrig med middelmådige resultater eller status quo
4. Det at stræbe efter det bedste, er en succes i sig selv
5. Jeg fortjener at blive den bedste, til det jeg gør, fordi jeg altid yder mit bedste
6. Når jeg yder mit bedste, anerkender jeg mit talent og mine værdier
7. Jeg arbejder vedholdende på at fjerne mine begrænsninger
8. Jeg ser altid det positive i mennesker og føler mig ikke truet af andre
9. Jeg ser altid det positive i enhver situation og resultat – og jeg lærer af det
10. Jeg kan lede andre uden forbehold

Når du forpligter dig over for andre, er der altid nogen, som kan minde dig om din forpligtelse. Når du forpligter dig over for dig selv, er du selv den eneste, du skal stå til regnskab for. Selvledere behøver egentlig ikke anerkendelse udefra. Som mennesker er vi dog sociale væsner, og de fleste af os bliver derfor ekstra motiveret, når vi offentliggør vore mål overfor andre mennesker, som vi respekterer og som vi ikke vil skuffe.

Gør selvledelse nemmere

Ved åbent at kommunikere vore mål til omverdenen, vil vi derfor gøre os ekstra umage for at nå målet og skabe et kvalitetsresultat. Med den ”virtuelle opbakning” føler vi os ikke alene om det, tingene glider normalt lidt nemmere og det er i sidste ende, os selv, der skaber resultatet.

Selvledelse er derfor en kombination af målsætning, mindset og handling – beslutsomhed, struktur og vedholdenhed. At gøre det rigtige og gøre, hvad der kræves, uanset hvad.

10 ugers selvkursus i selvledelse

Så hvad med at fokusere på hvert enkelt af de 10 punkter for selvledelse gennem de næste ti uger?

Alene det at have fokus på et område over et stykke tid, vil give dig mulighed for at besvare de spørgsmål, der helt sikkert dukker op. Du opnår en form for erkendelse af, hvor i processen du er, og du giver dig selv den indsigt, der kan gøre dig til en bedre selvleder.

Så første fokusområde til reflektion i ”Selvledelse uge 1” kunne være: – Gør jeg mit bedste for at leve den sandhed, jeg tror på her i livet? Det du fokuserer på, får du mere af – så god fornøjelse med dit eget private kursus i selvledele.

EasyFreeAds Blog News Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google Yahoo Buzz StumbleUpon