Selvledelse og ledelse af andre
Fordelen ved selvledelse er, at selvledere gør ting og udfører opgaver mere af egen lyst end af krav fra andre – selv om det er den samme opgave, det drejer sig om.
Ledelsens udfordring
Selvledelse er ledelse indefra og ud – i modsætning til at blive ledet udefra og ind. Ser du dette som to ender af en vægtstang, vil andre modpoler være at:
- tage ansvar i forhold til at blive pålagt ansvar
- lyst i forhold til tvang
- være proaktiv i forhold til reaktiv
- styring og kontrol af egen situation i forhold til blot operativ udførelse
- arbejdsglæde i forhold til business as usual
Og sådan kunne listen blive ved, og derfor er den vigtigste forskel mellem de to yderpunkter nok indsigten.
Lederens personlige indsigt
Det, der gør selvledelse både sjovt for dig selv og værdifuldt for andre er den indsigt, som giver dig overblikket og evnen til at se sammenhænge på et ”filosofisk plan” – og det er en indsigt, du kan komme frem til, med meget enkle midler.
Det er nemlig ikke svære teknikker eller tidskrævende øvelser, der skal til, men en enkel forståelse af dig selv og dine værdier i forhold til dit arbejde og de opgaver, der skal udføres i det daglige.
Selvledelse og motivation
Forskellen på et godt og et mindre godt resultat vil normalt afhænge af din motivation for at udføre opgaven. Motivationen hænger sammen med din forståelse af opgaven og dens vigtighed, hvordan den passer ind som brikken i det store puslespil og hvad det betyder for dig personligt, at opgaven bliver udført bedst muligt.
Selvleder rollemodel
Det er her, selvlederen træder i karakter. Og som selvleder støber du også fundamentet for at lede andre, at blive den rollemodel for andre, du selv gerne vil se i en god leder. Så hvordan bliver du en god selvleder?













