Mentaltræning viser den direkte vej til jobbet
Mentaltræning skaber afklaring og retning. Som tiden er nu under finanskrisen, er det dit ansvar at præsentere dig på den mest optimale måde og på kortest mulige tid via din “elevatortale” og ellers igennem dine fremsendte dokumenter til arbejdsgiver, nemlig CV og ansøgning. Via mentaltræning bevarer du fokus på hvad arbejdsgiver efterspørger, nemlig hvilket udbytte de får af en medarbejder som dig. Når du derfor formulerer dig ind i jobbet ved at forestille dig hvad du ønsker at skabe på arbejdspladsen og sammenholder det med de kompetencer du har udviklet og hvordan du har konverteret disse til et udbytte for tidligere arbejdsgivere, ja – så er du godt på vej til dit nye job.
Fra afslag til håndslag via mentaltræning
Mentaltræning giver dig sandheden:
Du kan kun have 1 job ad gangen, og i din søgen efter der hvor du passer bedst muligt ind, vil du sikkert skulle sende mellem 20 – 100 ansøgninger/ CV før du har været til 5 jobsamtaler, hvoraf 1 jobsamtale bliver den samtale hvor kemi, dine kompetencer og arbejdsgivers krav går op i en højere enhed.
Så i dette eksempel når du har fået 1 job, har du været til træning og blevet valgt fra i 4 jobsamtaler, og fået imellem 19 – 99 AFSLAG på din ansøgning. OG HVAD SÅ?! - sådan er spillereglerne nu engang lige nu.
Afslag er læring, hvor du har mulighed for at få feedback fra arbejdsgiver om hvorfor de valgte en anden. Det er guld værd. Det er kun hvis du tager det personligt, at et afslag er ubehageligt og kan blive en selvopfyldende profeti eller statistik.
Mentaltræning skaber selvledere og tiltrækker muligheder
Ved at tage ansvar for din daglige mentaltræning, styrker du din evne for selvledelse, og dette kan ses og mærkes af din kommende arbejdsgiver. Håb er desværre kun en stakket frist, derfor opfordrer jeg dig til allerede nu at lægge en strategi for din jobsøgingsproces, og arbejde med dit mindset. Herved kommer du foran de andre i køen til jobbet, der stadig bruger de klassiske strategier for jobsøgning, måske uvidende om effekterne af personlig udvikling og mentaltræning.
Læs trin 1 á 3 i min artikel Mental træning og jobsøgning mindset 1













