Mental træning og jobsøgning mindset 1, "3 trin til drømmejobbet"
Mental træning betyder her at sætte sig op til en kommende præstation. At være klar på, hvilke krav du stilles, både i din verbale og nonverbal kommunikation (skriftlig/mundtlig og kropssprog) – inden du sætter gang i eller justerer din jobsøgningsproces, vil betyde at du skaber resultater endnu hurtigere end du troede muligt. I dette indlæg (Mentaltræning og mindset i jobsøgning) fik du nogle overordnede retningslinjer for hvad du kan forvente omkring din indsats på jobmarkedet, herunder antal ansøgninger <> jobsamtaler <> at få jobbet, erfaring med afslag mv. I dette indlæg vil jeg afdække lidt flere detaljer om de strategier som jeg opfordrer dig til at benytte, for at sikre din vej til drømmejobbet.
Fra godt job til drømmejob via mental træning
Mental træning anvendt for at opnå drømmejobbet, er en helt anden snak end hvis du søger nye udfordringer, eller blot har brug for et job til at betale dine regninger. Jeg hæver overliggeren for dig, ved at beskrive de strategier der indtil nu har sikret 100% drømmejobbet – fordi de fulgte mine strategier 100% og samtidig har fået individuel sparring af mig via karrierecoaching. Og alligevel har det vist sig, at i det stærkt konkurrenceprægede jobmarked, vil strategierne være en ekstra sikkerhed for at få et job, selvom det ikke måtte være dit drømmejob du jagter. Det kan vise sig at være katastrofalt at sortere nogle af trinene fra i strategierne, blot ved egen vurdering – det er derfor min individuelle sparring gør processen komplet.
Mental træning frembringer positiv forandring
Einstein kan citeres for følgende: "At gøre det samme og det samme, igen og igen, og stadig forvente forskellige resultater hver gang, det er definitionen på sindssyge", og her er det ment i den mest positive forstand
Hvad kan du allerede gøre anderledes idag, som vil forandre dit liv i en positiv retning?
Hvordan kan du bevare dine gode egenskaber, og samtidig forbedre dig indenfor de områder hvor du har udviklingspotentiale?
“Det, du har oplevet i dit liv, har skabt den virkelighed, du lever i nu…” = FORANDRING.
Mental træning skaber perspektiv i strategier
Nogle af de vigtigste strategier du kan prioritere at anvende er:
- Motivationsstrategi (Hvorfor)
- Spredningsstrategi (Hvad/ hvem)
- Kommunikationsstrategi (Hvordan)
- Vinderstrategi (Hvad-nu-hvis)
Ad motivationsstrategi. Denne strategi omhandler din passion/ begejstring for at arbejde hos den specifikke arbejdsgiver, med de specifikke opgaver eller udsigter til samme, dit kompetence mix og det du kan tilbyde i en samlet medarbejderpakke.
Ad spredningsstrategi. Denne strategi omhandler det faktum, at matematik og sandsynlighedsberegning har sin berettigelse også i din jobsøgningsproces. Det betyder helt konkret, at du er bedre stillet når du søger 3-5 drømmejob end kun 1. Derfor kan en god planlægning og strategi for hvordan du udvælger disse 3-5 arbejdsgivere betale sig.
Ad kommunikationsstrategi. Denne strategi omhandler din måde at udtrykke dig på, gerne sammenligneligt med arbejdsgivers måde at udtrykke sig på, samt de helt konkrete effektive værktøjer til opbygning og præsentation af dig i din ansøgning og CV.
Ad vinderstrategi. Denne strategi omhandler at udarbejde et forecast, en plan for hvordan du gerne vil have at processen forløber fra ansøgning – til samtale – til underskrevet kontrakt. Det er netop her mental træning har sin styrke, for når du har indstillet dig på at du får jobbet, med alt hvad det måtte betyde, så ”sender” du også et samlet budskab vha. ovenstående strategier til arbejdsgiver om at de MÅ HAVE DIG SOM DERES NYE MEDARBEJDER!
Jeg ønsker dig god vind i din søgen og jagt efter dit drømmejob – og alt mulig held og lykke!
I næste indlæg, Mentaltræning og jobsøgning mindset 2, kommer jeg med konkrete eksempler og forslag til et par af strategierne. Følg med på min blog hvis du vil vide mere om mental træning og jobsøgning mindset.













