Coaching

Coaching – personlig coaching eller teamcoaching
Coaching begrebet stammer fra sportens verden
I begyndelsen af 70'erne skrev Timothy Gallwey bøgerne "The Inner Game of Tennis", "Inner Skiing" og "The Inner Game of Golf". Han var tennistræner og arbejdede ud fra den forudsætning, at "modstanderen i ens eget hoved er større og stærkere end modstanderen på den anden side af nettet". (Se mentaltræning).
Han påpegede, at ved at coache frem for at instruere kunne han hjælpe spilleren til at fjerne den indre modstander (forhindringer).
Gallwey opdagede, at den bedste coaching ofte fandt sted, når coachen intet kendte til emnet, fordi det tvang coachen til virkelig at lade spilleren finde sine egne svar.
Ud fra Gallweys principper handler personlig coaching om at låse op for menneskers potentiale og derved forbedre deres præstationer.
Coaching definition
Coaching er en metode til at assistere en person i at finde egne svar og løsninger, og udnytte sit potentiale endnu mere. Coachen har ansvar for processen, ikke mål og produkt, og behøver derfor ikke fagligt kendskab. Coaching henvender sig til alle mentalt sunde/raske almindelige mennesker der søger forandring i ét eller flere områder af livet – og ikke selv har det nødvendige løsningsrum. Coaching forudsætter, at modtageren selv er i stand til at træffe de valg, der skal til for at frigøre og udvikle egne ressourcer og potentialer.
Coaching kommunikation
Coaching er på mange måder kommunikation på højt niveau. Coachens rolle er at være ikke ekspert på personens situation, at være åben og nysgerrig og via sin lytning og sine spørgsmål – at assistere personen i processen med at få spørgsmål og svar til at bo i samme rum. Så ud over at mestre nogle konkrete værktøjer og at have en række specifikke kompetencer, kræver coaching også en række menneskelige egenskaber for at dyrke det nærvær der er altafgørende for at personen får optimale betingelser for at komme i flow, bl.a.:
- Skabe en tillidsfuld kontakt med et andet menneske
- Lytte på højt niveau og stille bevægelsesspørgsmål
- Være ikke-ekspert på situationen
"Nærvær kræver personlig balance. Balance er ikke mindst at være i balance mellem de udfordringer, man står overfor, og de kompetencer, man råder over. Med at være i balance menes, at man ikke blot er følelsmæssigt balanceret, men også evner at fastholde en balance mellem ens spontane og disciplinerede tilstedeværelse, og mellem det, man siger, og det, man gør (integritet)." Uddrag fra bogen "Selvledelse" af Flemming Andersen.
Coaching variationer
HR coaching og NLP coaching kan bl.a. anvendes ved motivering, opgaveløsning, målsætning og – styring, medarbejder-/ lederudvikling, præstationsforbedring og personlig udvikling.
Coaching i dybden, via Enneagram coaching eller som Stresscoach, kan derudover anvendes ved eksamensangst, traumer, fobier, under eller før stresshåndtering, og ved konflikthåndtering / forhandling samt i det procesarbejde der skaber forandring.
Jeg anvender bl.a. GROW-modellen der er en meget anvendt og anerkendt model for coaching. GROW er også en metafor for formålet med personlig coaching, forandring og vækst. GROW står for:
G = Mål eller "outcome" (goal)
R = Nuværende situation (reality)
O = Muligheder (opportunities)
W = Plan eller "vilje" (will)
Der bruges forskellige værktøjer til de enkelte dele i GROW. Værktøjerne er særdeles effektive og velegnede til at skabe den indsigt og det tilstandsskift, som fremkalder den ønskede forandring og udvikling.
Coaching frembringer fokus og selvledelse. Så måske trænger du eller din virksomhed til et par friske, uvildige øjne, der kan se hvad det er mest påtrængende.
Inviter mig til et uforpligtende møde – og jeg vil inspirere dig til et forslag der får sat en udvikling igang…f.eks. via coaching.



14.12.2012, kl. 16.25: Mentaltræning – svar på 10 hjernevridere for træning af
06.12.2012, kl. 00.24: Karrierecoaching eller karriere coaching er mere end et job